I dag var det Skt. Patricks day, den irske nationaldag her i USA. Så der var vel ikke noget bedre end at starte sådan en skøn solrig søndag i forstaden med en dejlig gåtur i den lokale park. Så stod op omkring kl.9 hvorefter Bill’s bror John og jeg kørte en tur over i den lokale park “Saddle River Park” for at gå en søndagstur på en 3-4 km. Solen skinnede fra en skyfri himmel og trods de kun 10 grader kunne man virkelig mærke solens varme stråler og forårets kommen.
Da vi atter var tilbage hos Bill havde han disket op med det helt store morgenbord med frugt, bacon, pølser og selvfølgelig Bill’s world famous Blueberry Pancakes. Så det var bare at sætte sig til bords og kaste sig over dette lækre morgenbord…mums!

Eftermiddagen blev brugt på shopping i Palisades Center, et kæmpe indkøbscenter lige over grænsen i New York state. Helt præcist fik jeg købet ingenting, men havde dog en intention om at ville have et par nye Nike sko, syntes bare ikke dem de havde var pokkers gode at have på. Så det blev til ingenting.

Ved 18 tiden kørte John og jeg ind på Manhattan for at gå en tur i biffen i Angelika Film Center. Vi så filmen The Hummingbird Project med Jesse Eisenberg i hovedrollen. En udmærket film, men køreturen ind på Manhattan, hen over George Washington Bridge med udsigten ind over skylinen i solnedgangen og turen ned langs Hudson River med udsigten til One World Trade Center var næsten en ligeså stor oplevelse som selve filmen.

Palisades Center

George Washington Bridge

Henry Hudson Parkway

One World Trade Center

WordPress Grid Gallery

I dag skulle Bills hold have spillet en træningskamp (i Baseball) men på grund af gårsdagens massive regnskyl blev kampen desværre aflyst, banen var blevet overskyllet. Så I stedet gik drengene indenfor for at træne lidt Batting, hvilket vil sige, træning i at ramme bolden med battet…hvilket jeg kan hilse og sige ikke er let.

Efter træningen kørte Bill og hans cheftræner Matt og jeg ned til byen North Bergen, ca. 20 min kørsel syd for Paramus, for at se de større drenge spille træningskamp mod byens lokale drenge. En spændende kamp som vi dog valgte ikke at se det hele af…der var kun 7 grader og det blæste, så vi sprang ind i bilen igen og kørte ned til Jersey City. Matt havde haft familie i byen, havde studeret der og kendte derfor meget til den + han var/er meget historisk interesseret, så Bill og jeg havde vores egen lokale guide med os rundt i byen og fik masser af spændende informationer, det var som at have et helt leksikon med os…fantastisk 🙂

Frokosten tog vi også i Jersey City på “Miss Amerika” en original Jerry O’Mahony Diner, som de fleste kender når de ser dem, med deres rustfri stål facade og klassiske interiør design, de er vel hvad de fleste tænker på når de høre ordet American Diner. Desværre er de et sjældent syn i dag da der kun eksistere ca. 20 af disse klassiske diners, lidt vildt når man tænker på at Jerry O’Mahony Diner Company producerede 2000 diners i årene fra 1917 til 1952. Så det var en oplevelse af få lov at spise frokost bestående af…en god burger, hvad ellers 🙂

Hjemturen tog vi via NJTP (The New Jersey Turnpike) som tilbød en fantastisk udsigt ind over New Yorks skyline. Så sikke en fantastisk dag i forstaden and Bill if you’re reading this, I can’t thank you enough.

Træning i stedet for kamp

Lets play ball

Jerry O'Mahony Diner

Udsigten fra The New Jersey Turnpike

Stars and Stripes

WordPress Grid Gallery

Der var sidste nat på mit SoHo 54 hotel og 3 gode dage i storbyen, de næste 3 dage vil jeg så befinde mig i forstaden Paramus hos min rigtig gode ven Bill og hans familie.

Men inden jeg hoppede ind i en Lyft vogn gik jeg en tur ned igennem West Broadway og ned til 9/11 Memorial for blandt andet at se Oculus bygningen som, siden sidst jeg var i byen, nu er helt færdigbygget. Oculus bygningen er en meget karakteristisk bygning som er utrolig flot på sin egen spektakulær måde og fungere som en Subway station. Trods lidt tidspres fik jeg dog skudt et par gode billeder af bygningen men også af One World bygningen.

kl.11 svingede min Lyft vogn ind til hotellet og kørte de ca. 40 km op til forstaden Paramus hvor Bill sad og ventede på terrassen da vi trillede ind i indkørslen. Efter en meget varm velkomst tog vi en god lang snak (havde ikke set hinanden i 2 1/2 år) hvorefter vi kørte over til Legal Seafoods for at få noget frokost. Eftermiddagen blev brugt i gymnastiksalen på det lokale collage hvor Bill er “Coach Bill” og træner Baseball for nogle unge drenge. Det var fedt at overvære og imponerende at se de unge drenge kaste bolden med en fart på 120-130 km/t.

Aftenen bød på et kæmpe tordenvejr med tilhørende ærte-store hagl…men det var nu også ganske forståeligt når vi i dag havde haft temperaturer på omkring 22-23 grader.

Greens Street

One World Trade Center

Oculus bygningen

One World Tower

11. September Memorial

Baseball træning

WordPress Grid Gallery

Tak skal du have jeg var fin-kulturel i dag og det er X2. Jeg besøgte både Museum of Modern Art(MoMA) og The Metropolitan (The MET) og sikke en masse klassiske værker jeg fik lov af se på med mine egne øjne. Der var værker af Monet, Pablo Picaso, Edward Hopper, Vincent Van Gogh, Edvard Munch, men min favorit var uden tvivl maleriet “Water” fra 1945 af den amerikanske maler Charles Sheeler…jeg ved ikke hvorfor, men det faldt jeg altså for. Der var dog også et spændende værk af en ukendt kunstner, selvom de var gode til at informere om hvem kunstnerne var, så havde de åbenbart glemt et ved denne installation. Jeg er dog næsten sikker på at værket hedder “Fire Extinguisher”, da det stod på selve værket 😉

Mest overrasket var jeg nu over størrelsen på Salvador Dalís kendte billede “The Persistence of Memory”. Det havde jeg nu forestillet mig var noget større end sølle 24×33 cm.

Kl.17 var jeg godt mættet af kunst og gik ned mod Grand Central Terminal for at nappe lidt aftensmad og nappe en Subway, på vejen svingede jeg lige ind forbi legetøjsbutikken FAO Schwarz der var flyttet til nye lokaler i Rockefeller Center…hey sådan en flot legetøjsbutik bliver man aldrig for gammel til at besøge.

Fiat er kommet på museum

The Persistence of Memory

Ukendt kunstner

Min favorit på The MET

En kunstner på The MET

På vej med Subway'en

WordPress Grid Gallery

Det var en stor dag for mig i dag, da jeg fik fornøjelsen af at hilse på en barndomshelt som jeg trofast fulgte på hans mange eventyr ud i den virkelige verden. Jeg fik lov at hilse på selveste Onkel Rejsende Mack fra TV showet Fragglerne der blev vist på Danmarks Radio i årene 1983 til 1987. Han stod på display på Museum Of The Moving Image i deres udstilling om Jim Henson’s arbejde, som jeg besøgte i dag. Ud over den eventyrlystende Mack havde de også figurer fra andre Jim henson produktioner såsom Muppet Show, Sesame Street og klassikeren “Labyrinten” fra 1986, med David Bowie og Jennifer Connelly i hovedollerne.

Efter et par timer på Museum Of The Moving Image, tog jeg Subway linjen R over til Lexington Av/59St. for at gå nogle få gader over til Tramway’en der vil bringe mig over på den lille aflange ø Roosevelt Island, beliggende i East River. Her gik jeg en tur ned til Franklin D. Roosevelt Four Freedoms Park hvor jeg nød udsigten over mod Manhattan’s skyline.

Aftensmaden blev indtaget på en lidt hemmelig beliggende burger restaurant hvor jeg fik serveret en ualmindelig god burger med tilhørende fritter…ja faktisk vil jeg sige at det er den bedste burger jeg har fået på hele Manhattan. Så den kan jeg kun anbefale, men hvordan du finder restauranten kan du jo spørge mig om næste gang vi mødes 🙂

Statler og Waldorf

Muppet Show

Fraglerne og Labyrinten

Onkel Rejsende Mack

Roosevelt Island Tramway

Tramway'en

Manhattan skyline

Dagens sidste billede

WordPress Grid Gallery

“God morgen New York” blev der sagt kl. 5.20 her til morgen, der var sikkert noget jetlag indblandet, man skidt pyt jeg følte mig udhvilet og tog det derfor stille og roligt med at gøre mig klar til at indtage byen. Men en god kop kaffe i hånden gik jeg ud af hotellet omkring kl.7 for blot at gå 20 meter ned af gaden og så vende om…det var pisse koldt og jeg skulle altså have en ekstra jakke på. Vel påklædt til dagens vejr gik jeg ud igen og ned til Hudson River som jeg fulgte op til The High Line som førte mig til første stop “Chelsea Market”, der er et utrolig spændende indkøbscenter indrettet i en gammel Oreo kikse fabrik. Chelsea Market nappede en god time af dagens plan da det ikke var til at løsrive sig fra de spændende butikker. Hoppede tilbage på The High Line og “rullede” hele vejen op til endestationen ved Hudson Yards.
Herfra gik det igen op langs Hudson River, op til 74th. Street hvor jeg svingede ind mod Central Park. På min vej mod parken faldt jeg over et kunstværk af gadekunstneren Banksy, der fornylig mest er kendt for at makulere et netop solgt kunstværk. Så jeg forstod hvorfor dette kunstværk var pakket ind i plexiglas + havde et overvågnings kamera rettet imod det.

Dagens frokost blev indtaget på Sylvia’s Soul Food beliggende i bydelen Harlem, nord for Central Park og har rødder helt tilbage i 1960’erne hvor Sylvia Woods startede sin lille restaurant der i dag er meget kendt for sin Soul Food. Jeg nappede en god omgang “Sylvia’s world famous talked about Bar-B-Que Ribs w/ Sylvia’s Original Sassy Sauce”. En udmærket frokost og bestemt et sted jeg vil anbefale hvis man en dag skulle være i området og vel og mærket være sulten.

Med maven fuld af Bar-B-Que Ribs gik jeg ned igennem Central Park, ned igennem 5th. Ave. forbi Rockefeller Center, Empire State Building og hele vejen ned til Watts Street og mit SoHo 54 hotel. Da jeg smækkede fødderne op i mit værelse på 11 etage stod kilometertælleren på 34km tilbagelagt…så tror da pokker fusserne var lidt trætte og jeg tror ikke jeg vågner kl.05.20 i morgen tidlig.

Chelsea Market

Hudson Yards nybyggeri

Bjarke Ingels bygning bag flasken

En gammel togbro

Banksy's Hammer Boy

Solen gæmmer sig bag skylinen

Empire State Building

Udsigten fra mit værrelse

WordPress Grid Gallery

Nå men her sidder jeg så, på sæde 42A i en Boeing 747 og kikker ud af vinduet ud på hvad der er starten på to flyverstreger som uden tvivl afslører vores færd hen over himmelen hvis man altså står ca. 11 km længere nede og kikker op. Flyverstregner skulle gerne bliver malet hele vejen til JFK lufthavnen i New York som vil blive udgangspunktet på 10 dage i byen som aldrig sover…men det har jeg nu altså i sinde at gøre, først på Hotel SoHo 54, så hos min “Brother from another mother” Bill i forstaden Paramus og sidst hos min rigtig gode ven Marvin der har en lejlighed på Manhattan.

Dagen startede perfekt med et par forældre der kørte mig til Billund lufthavn for at sende mig afsted på ordentlig vis. Vel ombord på mit British Airways fly til London Heathrow faldt jeg i snak med min sidemand Nicolaj der var på vej til Miami for at være med til hans kammerats bryllup. En fantastisk rar ung mand fra Sønderborg, på vej ud på eventyr og hans første tur til USA. Fuldstændig ligesom jeg gjorde tilbage i 2007 hvor jeg faktisk også fløj til Miami. Vi snakkede det meste af turen over den engelske kanal og i løbet af hvad der føltes som ingen tid satte vi hjulene på landingsbanen i Heathrow og Nicolaj smuttede over til hans Airbus A380 (lucky bastard:) og jeg over til Terminal 5 og en trofast Boeing 747’er.

Så her sidder jeg så altså med udsigten ud over et lettere overskyet Atlanterhav og udsigten til gode 10 dage i New York som det nu er 5 gang jeg besøger, tjah vi kan vel kalde det New York 5.0…uhmm det skal nok blive godt.

Afgang fra Billund

Min flyve-makker Nikolaj

Québec under os

Flot udsigt

Kort før landing i JFK

WordPress Grid Gallery

Howdy y’all, så er jeg vel tilbage i et varmt Danmark, hvilket er lidt underligt når man plejer at komme hjem til nogle lidt andre varmegrader end det man kom fra. Hjemturen gik uden de helt store bemærkninger, ah ok én bemærkning kunne være at mit fly fra Houston til London kun var ca. 30% fyldt, så jeg skal love for at der var plads til at strække benene, hele min række var tom! Så jeg sad ganske udmærket og de forskellige stewardesser var meget hjælpsomme og havde meget tid. Lettede fra Dallas kl.17.45 med kurs mod Houston hvor jeg skulle skifte over i en Boeing 777 der skulle tage mig over atlanten til London Heathrow. Herfra gik det videre til Billund hvor vi satte hjulene på landingsbanen kl.19.05, ca. 20 min forsinket.

Men det var ca. 16 dage i vest Texas, og trods dette var mit 5. besøg i staten, så havde den stadig nogle gode oplevelser at byde på. Blot for at nævne nogle stykker, så var der jo The Alamo og ikke mindst River Walk i San Antonio, den hyggelige by Alpine med en overnatning i The Bottle House (kan kun anbefales), Stjerne kig ved McDonald Observatory, en vandretur til Emory Peak i Big Bend National Park eller hvad med at hoppe i bølgen blå i den Mexicanske Golf ved siden af hangarskibet USS Lexington. Så konklusionen må være at det sydvestlige Texas helt klar har noget at byde på, selvom der er “langt imellem snapsene”…og her taler vi altså kilometer mæssig.

Lidt facts om turen:
Jeg var afsted fra den 15. juli til den 30. juli, hvilket med lidt simpel hovedregning er ca. 16 dage. Prisoversigten for hele turen ser nogenlunde således ud:

Fly + Bil + 2x hoteller = 10.740 kr.
Hoteller jeg selv betalte undervejs (4 stk.) = 3.340 kr.
Lommepenge = 4.729 kr.

Det vil sige at hele svineriet ender med at have kostet mig den nette sum af: 18.809 kr. alt inklusiv. Mange penge for kun 16 dage i landet men igen må jeg sige, at med de oplevelser jeg fik ud af det, så var det alle pengene værd. Jeg fik trillet 3.640 kilometer og med en benzin pris på $2,80 pr. gallon hvilket ca. svare til 4,82 kr. pr. liter, ja så endte jeg med at smide små 1.300 kr. for den køretur.

Det blev desværre ikke til flere nye stater i denne omgang, da jeg udelukkende befandt mig indenfor Texas grænser under hele turen. Så mit oversigtskort er ikke blevet ændret i forhold til sidste tur tilbage i 2016, så stadig 38 stater besøgt og blot 12 tilbage. Min endelige rute rundt i staten afveg ikke meget fra den grund idé jeg havde inden jeg fløj mod staterne, dog var der en enkel lille ændring. I stedet for at køre op til Interstate 10 og tage den ned til San Antonio, så nuppede jeg i stedet den lille hovedvej US90, der løber fra Van Horn i vest og helt ud til østkysten i Jacksonville i Florida.

Flyver med American Airlines

777'eren til London

Ikke mange med flyet

Rutekort og Stater

WordPress Grid Gallery

Så sidder jeg atter i Dallas og pakker rygsækken samtidig med at jeg fra mit vindue kan se flyene komme ind på stribe for at lande i DFW International Airport. Forlod Michael og Elizabeth i Spicewood her til morgen kl.9 og satte byen Temple ind i min GPS som dagens første stop, grunden til at jeg ville til Temple var for at besøge en tankstation…tjah det lyder lidt underlig, men hvis man aldrig har besøgt en Buc-ee’s tankstation og tilfældigvis køre forbi en på sin vej, så svinger man ind forbi. En Buc-ee’s er ikke en helt almindelig tankstation men mere et supermarked kombineret med en tankstation. Det er ganske imponerende at tælle 96 tankstandere, når man er vant til at der “kun” er 8 – 10 stykker og at der på herre toiletterne var 52 urinaler og ca. 20 toiletter, for som et at Buc-ee’s slogans lyder “The Top Two Reasons to Stop at Buc-ee’s: #1 and #2.”

Tilbage på Interstate 35 trillede jeg videre mod nord og nåede Waco efter ca. 60 kilometer, hvor jeg holdt frokost under parasollen hos Dr.Pepper museet..ja ok jeg indrømmer, jeg gik også ind og så det selvom jeg havde besøgt det tilbage i 2013. Men der var sket et par ændringer og udvidelser på museet, så selvfølgelig ville jeg ind og se det. Efter frokostpausen gik jeg en kort tur ud for at finde en postkasse hvor jeg kunne smide et par postkort i samt gik et smut forbi Magnolia Market, der er et hipt område med Street-Food vogne, restauranter, butikker med brugskunst, urtehaver og legepladser.

De sidste 170 km op til mit hotel i Dallas blev klaret på et par timer, der var lidt trafik omkring centrum men heldigvis ikke så meget at der blev til kø kørsel. Ankom hotellet omkring kl.17 hvor jeg hurtigt fik mit værelse hvor jeg så altså nu sidder og kikker på flyene der stadig kommer ind på stribe for at lande i lufthavnen bag hotellet.

Men i morgen eftermiddag er det så min tur til at sætte mig op i et af flyene og vende snuden hjemad…ahh ok første stop bliver nu Houston, men derfra går det så også hjemad, i første omgang London og så Billund.

Afgang fra Austin

Buc-ee's i Temple

Dr.Pepper museum i Waco

Magnolia Market i Waco

Dallas centrum i sigte

Flyene komme ind på stribe

WordPress Grid Gallery

OK min overnatning i Spicewood hos Michael og Elizabeth må nok tilskrives at være det absolutte bedste “hotel værrelse” jeg har haft på hele min snart 16 dages lange tur rundt i Texas og jeg var såmænd indlogeret på et Hilton til $500 pr. overnatning tilbage i Midland. Men at vågne op til 30 graders varme, en fantastisk udsigt ud over Texas Hill Country, 3 hjorte i baghaven der gik og græssede og så en pool den bare skreg til en om at hoppe i, det er der sgu intet hotel der kan slå. At jeg så også skulle fejre Michaels fødselsdag med en tur ud til tidligere præsident Lyndon B. Johnson ranch ved byen Stonewall gjorde bestemt ikke morgenen ringere.

Så da morgenmaden var fortæret kørte vi ud til Lyndon B. Johnson National Historical Park for at se hans ranch “The Texas White House” som de kaldte det og var hvor han boede når han ikke var i det Hvide hus i Washington. Det var ganske spændende at se hvor denne leder, der blev indsat som præsident på en noget trist baggrund, opholdte sig samt se hans biler, skole, barndomshjem og hans lille privatfly som han kaldte “Air Force One-Half”. Efter en skøn tur ud i naturen stod den på et par timers afslapning hjemme rundt om poolen inden vi kørte ind til Austin for at spise, i dag blev det ikke til Texas BBQ men i stedet Mexicansk. Efter aftensmaden havde Michael og Elizabeth booket en sejltur på Ladybird Lake hvor der under broen Congress Avenue Bridge bor en koloni på 1,5 mio flagermus, der hver aften efter solnedgang flyver ud for at fange deres aftensmad. Det er en turistattraktion af den anden verden og folk stimler sammen på broen, på bredden, sejler i kajak, surfboard små/store både ud for at se dem flyve ud.

Klokken var omkring 21 da vi atter var tilbage på breden, men inden vi vendte hjemad fik jeg min egen guidet tur igennem byen med stop ved State Capitol Building, Lyndon B. Johnson Library, Darrell K. Royal Texas Memorial Stadium (hjemsted for Texas Longhorn) og ikke mindst deres mascot BEVO som jeg fik lov at hilse på up-close.
Tilbage i privaten nød vi en stille stund ved poolen imens nattehimlen blev studeret.

Turens bedste overnatning

The Texas White House

Solnedgang over Austin

Lyndon B. Johnson State Park

Lyndon B. Johnson barndomshjem

Flagermusene flyver mod øst

Et meget vigtig skur

Congress Avenue broen

1.5 mio flagermus

WordPress Grid Gallery