Black Hills National Forest

posted in: Uncategorized | 0

Solen står op klokken 05.32 her i South Dakota, jeg så det selv i dag. Men hvorfor i alverden står jeg op på sådan et ukristeligt tidspunkt, det kan siges med få ord: “Black Hills National Forest”. Black Hills er et 13.000 km2 stort bjergområde tæt beklædt med træer som mest er kendt for at huse Mount Rushmore National Memorial og som får en del gæster i løbet af dagen, hvilket var grunden til at jeg valgte at være en af dagens første gæster og det må det siges at jeg var.

Hele min køretur over til Mount Rushmore via den smukke Iron Mountain Road mødte jeg stor set ingen andre og jeg følte jeg havde det hele for mig selv. Iron Mountain Road valgte jeg, da den er fyldt med udsigtspunkter, hårnålesving og tunneller igennem de runde klipper.

Efter halvanden times tid på Iron Mountain Road kom jeg til Mount Rushmore National Memorial med de 4 præsidenter (George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln) udhugget i granit. Det var kunstneren Gutzon de la Mothe Borglum, søn af danske emigranter, som tilbage i 1927 startede med at udhugge de fire personligheder, som et forsøg på at skaffe turister til området. Da der i dag årligt kommer mere en 2 mio. gæster, må det siges at dette projekt lykkedes.

Efter et par timer ved Mount Rushmore kørte jeg over til Sylvan Lake og at parkere min Kia ved foden af Harney Peak Trail for at tage turen på ca. 10 kilometer op til udsigtspunktet Harney Peak der også er South Dakota’s højeste punkt på 2.207 meter. Det tog mig ca.1,5 time at nå toppen, men anstrengelserne blev godt belønnet med en fantastisk udsigt, blandt andet over til før omtalte Mount Rushmore.

Vel tilbage ved min Kia var klokken blevet 18 og jeg kunne begynde og mærke at jeg havde været tidlig oppe. Meen der var lige én ting mere som jeg ville besøge inden jeg kørte retur til Rapid City, nemlig Crazy Horse Memorial der er Indianernes svar på Mount Rushmore. Udhugningen af Crazy Horse har stået på siden 1948 hvor kunstneren Korczak Ziolkowsi sprængte de første klipper væk. Projektet er privat eget hvilket er grunden til at det stadig er undervejs her 67 år senere.
Om det var mangel på energi efter min gåtur eller min generel manglende interesse i indianer kultur der var skyld i at jeg ca. 30 min senere igen sad i min Kia, skal jeg lade være ubesvaret. Men jeg kunne mærke at jeg bare trængte til at komme retur til Rapid City og en seng.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.