Sweet home Chicago

posted in: Uncategorized | 0

Inden vi går igang skal vi lige have sat den rigtige stemning, så skru op for dine højtalere og tryk her.

I dag gik så starten til endnu en rejse i det amerikanske. Udgangspunktet for dette eventyr er faldet på storbyen Chicago der med sine 2,7 mio. indbyggere kan kalde sig USA’s 3. største by. Byen ligger ved Lake Michigan i staten Illinois hvilket betyder at jeg nu er over halvvejs i mit projekt “besøg alle stater”. I dag  kl.11.25 (lokal tid) kunne jeg vinkle den 26. stat af.

Flyveturen fra Kastrup til Berlin og videre til Chicago foregik uden de helt store udfordringer. Ah ok, der var lige lidt problemer med security i Tegel lufthavn i Berlin. De kunne ikke snøvle sig færdige hvilket resulterede i at jeg kun lige akkurat nåede mit fly.

Men det lykkedes og turen herover blev gennemført i det flotteste vejr. Så nu sidder jeg så her på Red Roof Inn i downtown Chicago klar på at suge til mig med hvad byen kan tilbyde. Efter check-in valgte jeg at gå ud for at se byen lidt i øjnene og den ser bestemt imødekommende ud, så jeg er helt sikker på at de næste 5 dage her nok skal blive interessante.

Leave a Reply

Your email address will not be published.