Dalls Cowboys

posted in: Uncategorized | 0

Titlen på dette indlæg afsløre nok meget godt hvad jeg brugte det meste af dagen på. Men det var nu mest ved et tilfælde at jeg kl.10.45 skulle ind og se Dallas Cowboys hjemmebane også kaldt AT&T Stadium. For på min vej over til en telefon butik, hvor jeg skulle sparke liv i min amerikaske telefon, kørte jeg forbi et kæmpe stadion, og da butikken viste sig først at åbne 30 minutter senere tænkte jeg at ventetiden da skulle bruges fornuftig…eksempelvis på at besøge dette bygningsværk, som jo så viste sig at være hjemmebane for Dallas Cowboys, der spiller med i NFL (National Football League). Dette monster af et stadion stod færdig i 2009 og kostede den nette sum af 1,1 mia…dollar, har plads til ca.100.000 gæster, har to 49 x 21 meter store fjernsynsskærme hængende og afstanden fra gulv til loft er så stor at frihedsgudinden snilt kan stå derinde med hendes fakkel og hvad hun nu ellers slæber rundt på. Spændende var det, ikke mindst fordi vi havde en fantasisk guide, der havde lommerne fulde af gode historier.

Vel ude igen kunne jeg nu få liv i min mobil da butikken for længst var åbent. Bagefter kørte jeg over til Fort Worth Water Gardens, der er en park med en række springvand og søer, et perfekt sted at nyde sin medbragte mad, et kold Dr. Pepper samt lige at ringe hjem og sige alt er vel.
Omkring kl.15 svingede jeg ud på I30 for at køre mod Weatherford hvor jeg skulle mødes med mine venner Michael & LeAna på den lokale restaurant Boo-Ray’s. Det var fedt at se dem igen og alt imens verdenssituationen blev vendt et par gange spiste jeg min fried Alligator…haps! Aftenen blev spenderet hjemme på Michael og LeAna’s terasse hvor cikaderne larmede om kap alt imens kolibrierne fløj omkring os.

Leave a Reply

Your email address will not be published.