Aloha from O’ahu

posted in: Uncategorized | 0

Efter få timers søvn kunne jeg ikke tillade mig at sove mere da solen stod høj på himmelen og min Chevrolet Cobalt samt hele øen O’ahu ventede på mig udenfor, så afsted det gik. Jeg kørte nordvest på og ud af Honolulu, forbi Pearl Harbor til ind midt på øen hvor der ligge utrolig mange marker fyldt med de lækreste søde ananas. Midt blandt disse marker ligger Dole Plantation hvor man kan få indblik i hvordan denne søde frugt bliver dyrket samt selvfølgelig få smagsprøver. Plantagen har også en park hvor man kan få et indblik i hvilken flora man finder på Hawaii øerne.

Parken i Dole Plantage

Efter ca. 2 timer i parken og et par gode skud (fotos) rigere gik jeg som ved alle andre seværdigheder ud igennem souvenirbutikken. Her faldt jeg i snak med to lokale drenge som solgte timeshare lejligheder. Lejlighederne var bestemt interessante men jeg var nok ikke lige i målgruppen for sådan en, jeg var mere interesseret i at høre om de havde kendskab til en campingplads eller hostel hvor man kunne overnatte billigt. De var flinke til at hjælpe og efter kort tid sad jeg igen i min Chevrolet på vej til BackPackers Hawaii på den nordlige side af øen O’ahu.

Jeg fik mig indlogeret og gik en tur ned på stranden hvor jeg for første gang så et Paddle Board. Efter en tur i det lokale supermarked efter noget aftensmad gik jeg tilbage på BackPackers Hawaii hvor jeg faldt i snak med to piger som også boede der. De vidste sig at være danske og for at det ikke skal være løgn så kom de også fra Aarhus. Det er sgu fantastisk at de første personer man møder, efter at have rejst om på den anden side af jorden, viser sig at være danskere. Enten er verden lille eller også er vi danskere glade for at rejse.

Inden dagen sluttede aftalte Tina, Ida og jeg at vi skulle ud og have et morgendyk næste morgen, så for at være friske til en morgendukkert næste morgen hoppede jeg tidligt i køjen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.