Weekend i forstaden

posted in: Uncategorized | 0

Der var sidste nat på mit SoHo 54 hotel og 3 gode dage i storbyen, de næste 3 dage vil jeg så befinde mig i forstaden Paramus hos min rigtig gode ven Bill og hans familie.

Men inden jeg hoppede ind i en Lyft vogn gik jeg en tur ned igennem West Broadway og ned til 9/11 Memorial for blandt andet at se Oculus bygningen som, siden sidst jeg var i byen, nu er helt færdigbygget. Oculus bygningen er en meget karakteristisk bygning som er utrolig flot på sin egen spektakulær måde og fungere som en Subway station. Trods lidt tidspres fik jeg dog skudt et par gode billeder af bygningen men også af One World bygningen.

kl.11 svingede min Lyft vogn ind til hotellet og kørte de ca. 40 km op til forstaden Paramus hvor Bill sad og ventede på terrassen da vi trillede ind i indkørslen. Efter en meget varm velkomst tog vi en god lang snak (havde ikke set hinanden i 2 1/2 år) hvorefter vi kørte over til Legal Seafoods for at få noget frokost. Eftermiddagen blev brugt i gymnastiksalen på det lokale collage hvor Bill er “Coach Bill” og træner Baseball for nogle unge drenge. Det var fedt at overvære og imponerende at se de unge drenge kaste bolden med en fart på 120-130 km/t.

Aftenen bød på et kæmpe tordenvejr med tilhørende ærte-store hagl…men det var nu også ganske forståeligt når vi i dag havde haft temperaturer på omkring 22-23 grader.

Leave a Reply

Your email address will not be published.