Ben & Jerry’s til morgenmad

posted in: Uncategorized | 0

Ja den er (næsten) rigtig nok, det var lige før vi fik is til morgenmad. Efter en god nat her i Stowe kørte vi omkring 13 km. ned af gaden til is-producenten Ben & Jerry’s første is-fabrik, hvor man kunne få en guidet tur rundt i deres fabrik og hvor der selvfølgelig var smagsprøver efter rundturen. Så med lidt “Milk and Cookie” is i maven kørte vi ind til byen Burlington, der er den største by her i staten Vermont. Her gik vi en tur op og ned af deres gågade og kikkede lidt på butikker.

Mens vi gik på gågaden begyndte det desværre at smådryppe lidt så vi nappede en ice Coffee og kørte retur til Stowe hvor vi havde booket endnu en overnatning på The Butler House. Vi faldt lidt for hotellet, byen og omgivelserne + det passede os fint at have en base som vi i dag kunne køre ud fra, så vi nappede altså endnu en overnatning her i Stowe.

På hjemturen gjorde vi et par stop undervejs for at besøge et lokalt æble mosteri, ahornsirup producent og sidst en billedeskærer som stod og skar de flotteste bjørne ud af træ. Han var flink til at stoppe motorsaven og tage en snak med os om hans arbejde og havde vi plads i kufferten havde vi sikkert også købt en bjørn af ham…men de var desværre for store og ville kræve deres egen siddeplads i flyet.

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.