Sidste dag på Atlanten

posted in: Uncategorized | 0

Fornemmelsen af hvilken dag vi havde flød meget sammen i takt med at vi flød længere og længere ud på det store hav. Det var først sidst på turen, omkring da vi kunne se på de resterende antal sømil, hvor mange dage vi ca. havde tilbage, at dagene begyndte at få navne igen. Ellers havde rutinen kørt derud af med 4 timers vagt 6 timers fri, døgnet rundt. Det var også her med få dage tilbage, at vi kunne konkludere at vores proviantering havde passet perfekt, til trods for at vores tur blev ca. 6 dage længere end estimeret. Vi havde aftensmad til 6-7 dage mere, men det skyldes jo vores store held i forhold til at fange fisk undervejs. Af drikkevand havde vi vel 5-6 liter tilbage, så også her ramte vi plet. Det eneste vi skød forbi med var indkøbet af øl (ja det lyder underligt), Men her var der så rigeligt tilbage, at der kunne holdes en god fest, når vi kom i land.

Det var skipper og jeg der havde morgenvagten den 4. februar og vi kunne nyde starten på dagen med den flotteste solopgang. Men inden solen stod op, kunne vi kl.05.20 i nattemørket spotte en del lys langt ude i horisonten. Hvor der før var lys blev forvandlet til en smuk ø da solen endelig stod op og kastede sine stråler ned på den. Så kl.06.06 blev der fra min side, som en anden sørøver, råbt “land i sigte”, den første landkending siden vi forlod Cap Verde 17 dage tidligere.
Som dagen gik kom øen nærmere og forventningen til afslutningen på vores tur steg. Men inden vi skulle dreje om det sidste hjørne, skulle vi lige havde fornøjelsen af at sejle i noget tov til en tejne, sat ud af de lokale fiskere. En hurtig indsats af alle mand og vi havde fået viklet os ud af tovværket og kunne begive os videre mod målet nu under to kilometer væk.
Med ca. én kilometer til mål så jeg en lille gummibåd komme i mod os. Jeg huskede at min fader havde fortalt at der kom en fotograf ud til dem da han i 2011 deltog i Atlantic Rally for Cruisers og krydsede Atlanten, så mon ikke dette var fotografen der var på vej. Alle mand havde iført sig deres røde shorts (sejler du over Atlanten giver det ret til at bære røde bukser) og min hjemme designet T-shirt, så vi var 5 ens klædte, ualmindelig stolte sømænd der havde klaret turen over Atlanterhavet, hvilket uden tvivl kan ses på de billeder fotografen tog af os. Alt imens han sejlede rundt om os og knipsede løs sagde jeg til min broder at der sejler et andet menneske, underforstået fotografen. De sidste 27 dage havde vi ikke set andre end de 4 andre i båden og nærmeste skib havde ligget flere sømil fra os. Men her var der pludselig en anden båd og ikke mindst et andet menneske, hvilket var en speciel oplevelse.

Sidste hjørne blev rundet og der foran os lå målstregen, markeret med en bøje og en dommerbåd. Kl.12.40 lød signalet fra dommerbåden at det gode skib Sophie Amelie og hendes besætning havde krydset Atlanten og til ære for os blev der nu spillet Queen’s “We Are The Champions” over radioen.

Det var så den tur, det eventyr og hvilket et fantastisk et af slagsen, tilbage var der nu kun at sejle båden i havn, ind til havneplads 15D. Men på vejen ind blev vi først mødt af skippers familie der stod med danske flag og bød os velkommen. Da vi kom længere ind i havnen blev der truttet i tågehorn, jublet og klappet af besætningerne på de andre både der var kommet i mål og da vi havde fortøjret båden stod ARC officials på broen for at byde os velkommen med en lækker frugtkurv samt en rigtig Saint Lucia Rom.

Det var 27 dage fyldt med store oplevelser. Der var søsygen den første dag på vandet, de mange fisk vi fik fanget og den ene flyvefisk jeg fik i nakken en nat. Der var Cap Verde, de to blåhvaler der vippede med halerne, stormen midt på atlanten, at svømme på 5000m vand, besøg af grindehvaler og ikke mindst de dejlige delfiner, de stjerneklare nattevagter, det fantastiske gode selskab jeg var i hele vejen (ikke mindst min egen dejlige broder). Men en af de største oplevelse jeg tager med mig fra dette eventyr er en så simpel ting som at sidde alene i stævnen af båden og kikke ud på det store…det uendelig store Atlanterhav.

Leave a Reply

Your email address will not be published.