LA and Palm Springs

posted in: Uncategorized | 0

Gårsdagens flyvetur fra Honolulu til Los Angeles var underholdende på en lidt anden måde end jeg havde forventet. Jeg var så heldig at få en vinduesplads samt et tomt sæde ved siden af mig, så det så ud til at jeg ville få en god tur over stillehavet, hvilket jeg bestemt også fik. Min sidemand vidste sig nemlig at blive 8 årige Madeline der var på vej til Los Angeles alene, for at holde sommerferie hos hende nanny (barnepige) og var en lille smule nervøs ved flyveturen og ved at være alene afsted. For at “bryde isen” tilbød jeg Madeline min vinduesplads og fra da af var vi kammerater og vi fik flyvetiden til at gå med at spille, tegne og snakke om hvor i verden vi hver i sær kom fra. Efter ca. 6 timers flyvning sagde jeg farvel til min nye kammerat og gik ud af flyet men inden jeg forlod det, fik jeg en stor tak af vores stewardesse som var meget glad for at jeg havde taget mig så godt af Madeline.

Men vel ankommet til Los Angeles fik jeg fat i min Dodge Avenger og kørte de 15 min ned til mit Hacienda Hotel hvor jeg tjekkede ind omkring kl.16. Da jeg havde fået mig installeret tændte jeg for TV’et som fortalte at der 30 minutter tidligere havde været et jordskælv, Sjovt nok at det skulle ske lige nu hvor jeg igen var i LA, for da jeg sidst forlod LA tilbage i 2008 var min sidste oplevelse et jordskælv på 5,4 på richter skalaen. Så det var vel Los Angeles måde at sige velkommen tilbage.

Aftenen blev brugt i selvskab med min barndomskammerat der har boet i byen siden 1999. Vi tog ud og spiste Thai BBQ hvorefter vi cruisede lidt op af Sunset Boulevard‎, og rundt i downtown indtil langt ud på natten.

I dag har jeg så brugt på at køre ud af Los Angeles og ud til Palm Springs hvor jeg straks flygtede fra de ca. 45 graders varme og tog gondol liften op til toppen af Mount San Jacinto der ligger i 3.200 meters højde og hvor temperaturen var noget mere tåleligt. Her nød jeg udsigten og min medbragte frokost hvorefter jeg ca. 4 timer senere tog liften ned igen for at køre hen og tjekke ind på Palm Springs Travelodge. Her sidder jeg så nu og nyder en kold Dr. Pepper, Futurama på TV’et og er noget spændt på at se hvad de næste 21 dage bringer af oplevelser.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.