Ørkenvandringen mod LA

posted in: Uncategorized | 0

I dag stod jeg op og benyttede mig af The Hampton Inn’s gode internet og Skypede hjem til broderen og de to dejlige piger. Fik pakket sammen og omkring kl.10 trillede jeg ud på I15 med kurs mod Las Vegas, ikke så meget fordi jeg skulle ned og spille mine sidste penge op, men mere for at handle lidt Blues Brothers gear i den lokale “House of Bluse” shop beliggende på hotellet Mandalay Bay. Da tiden var med mig og jeg IKKE ønskede at ramme Los Angeles i mylder trafikken besluttede jeg mig for at gå lidt ned af The Strip (hovedgaden i Las Vegas). Nu kan man dog ikke forlade Vegas uden at have gamblet lidt, så jeg gik ind på casinoet New York, New York og smed 20$ på sort, desværre blev det 00, so not my lucky day.

Da jeg nok engang sad i bilen og satte nøglen i tændingen var det med vished om at de næste knap 600 km. retur mod Los Angeles ville blive de sidste kilometer på denne fantastiske Hawaii 2010 road-trip. Turen igennem ørkenen var fantastisk og i takt med at solen gik ned i Stillehavet foran mig rullede jeg de uigenkaldelig sidste kilometer igennem Chino Hills og videre ud til min kammerat Jesper’s lejlighed ved Huntington Beach, som jeg ankom kl.19.40 hvorefter vi fejrede afslutningen på min road-trip med et måltid på den lokale kinesisk restaurant.

Det var så den tur rundt i det vestlige USA. Heldigvis er der endnu 5 dage tilbage af ferien inden jeg på onsdag sidder i et British Airways Boeing 747 fly med kurs mod London. Hvad der skal ske de næste dage er lidt uvis, der er lidt små planer om at besøge Griffith Observatory, Universal Studios og Hollywood skiltet, Men én ting er dog helt planlagt, og det er en aftale jeg har med en pilot samt et gammel jægerfly fra 2.verdenskrig på tirsdag, jeg er sikker på det bliver en fornøjeligt gensyn 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.