The Triumphant Return

posted in: Uncategorized | 0

Indtil i dag kl. 11.30 lokal tid havde det været 1.260 dage siden jeg sidste havde amerikansk grund under fødderne. Dengang hed destinationen New York, men i dag skete det så endelig efter 2 forgæves forsøg (et i 2020 og et i 2021), at komme til det forjættede land USA. Kl.11.30 satte den lille Airbus hjulene på asphalten i byen Seattle, beliggende i den nordvestlige del af USA i staten Washington, der dermed blev den nr. 39 stat jeg har besøgt.

Efter en kort ventetid ved bagagebåndet og en meget gnidningsfri tur igennem imigration, smuttede jeg lige over på toget indtil downtown, af på University St. gik de få meter over til Green Tortoise Hostel Seattle, som skal være min base i byen her de næste 2 dage. Så man kan sige at alt gik så glat som man kunne have håbet. Efter indlogering nappede jeg en lille lur på en time….nej det blev til 2…ja faktisk til 2 1/2 men så var det også ud for at se byen.

Da det var blevet aftenstid blev det blot til at vandre lidt rundt i nærområdet. Besøgte den famøse The Gum Wall der er en gyde fyldt med brugt tyggegummi på væggene. Inden jeg tørnede ind for natten blev det til en lækker Clam Chowder på restaurant Seatown Rub Shack.

Leave a Reply

Your email address will not be published.