The Institute, Field og Willis

posted in: Uncategorized | 0

Dagen startede ualmindelig godt med en solid All American Breakfast på restaurant VIAND, lige overfor mit hotel. Herefter blev skoene søret og jeg gik ud i byen og ned til West Lake Street for at snuppe The L-Train…hey det skal jo prøves når man nu er i Chicago + det kunne fragte mig ned til dagens første stop, The Art Institute of Chicago.

På dette fantastiske museum, der for øvrigt er blevet kåret til verdens bedste af sin slags, fik jeg lov til at opleve en masse flotte kunstværker herunder blandt andet Edward Hopper’s “Nighthawks” fra 1942.

Efter næsten 3 timer på The Art Institute of Chicago var jeg godt fyldt op af kunstneriske indtryk og gik ud i Grand Park og satte mig et kort øjeblik ved springvandet Buckingham Fountain, kendt fra introen til TV serien “Vores værste år” der kørte fra 1987 til 1997.

Tiden var med mig så det blev også til et besøg på Field Museum of Natural History inden jeg gik over til Willis Tower (tidligere kendt som Sears Tower) for at snuppe en tur op til deres Skydeck der ligger på 103 etage i en højde af 412 meter. Her fik jeg et flot view ud over byen, så solen gå ned og Chicago lyse op.

Inden turen gik ned igen, tog jeg et stort skridt for en person med en lille smule højdeskræk. Willis Tower’s Skydeck har sat 4 glas kasser på siden af bygningen, som man er velkommen til at træde ud i, hvis man har…nosserne til det. Jeg skal hilse og sige at håndfladerne var en smule fugtige da jeg tog skridtet, men udsigten de 412 meter ned var flot.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.