De fleste vil nok ikke kende til Bonneville Salt Flats eller for den sags skyld Bonneville Salt Flats International Raceway. Men det er altså her at der er blevet sat op til flere “land speed records” (verdensrokorder i fart på landjorden) og lige her at jetbilen Blue Flame i oktober 1970 brød lydmuren med en fart på 1014 km/t. Rekorden er senere blevet slået (er nu på 1223 km/t.) og Blue Flame er gået på pension og er nu udstillet på museet Sinsheim Auto & Technik Museum i Tyskland, hvor jeg har set den.
Men jeg forlod Salt Lake City i dag ved 10 tiden for netop at køre ud og se nærmere på Bonneville Salt Flats og se hvor Blue Flame satte recorden og se hvor de hvert år afholder Bonneville Speed Week, hvor folk komme fra hele verden for at race deres maskiner. Desværre var arrangementet blevet aflyst i år på grund af regn og store mængder vand på salt sletten. Vejret i dag tegnede da heller ikke til at der ville kunne køres ræs sådan lige foreløbig…for det regnede. Mens jeg stod og kikkede ud over salt sletten faldt jeg i snak med nogle lokale som faktisk arbejdede for dem der driver Bonneville Salt Flats International Raceway og de var forståelig nok noget fortvivlet over de store mængder vand de havde fået. De fortalte at sådan en hændelse med alt det vand kun er noget der sker hvert 20. år, så jeg sagde at så måtte jeg være heldig at opleve det.
Jeg lagde Bonneville bag mig, kørte ind i staten Nevada, ned igennem en dal hvor Pony Expressen i 1860’erne havde reddet og videre ned til den lille by Ely hvor jeg fik mig indlogeret på den lokale KOA-campingplads. Men kort efter ankomst trak der et kæmpe uvejr ind over, så jeg blev i bilen indtil det var passeret og fik så slået mit telt op i tusmørket.
Leave a Reply