Sweet Home Alabama!

posted in: Uncategorized | 0

I dag sagde jeg så farvel…eller rettere på gensyn til Atlanta, ja jeg vender jo tilbage til denne dejlige by, for en kort stund, når jeg engang skal returner Danmark. De sidste to dage hvor jeg har set mig omkring i byen har jeg boet på The Highland Inn som er et sødt lille hotel fra 1927 der ligger i The Poncey-Highlands.

Dagen startede dog med at Skype hjem til min dejlige niece Alberte som holdt fødselsdagsfest da hendes fødselsdag er lige rundt om hjørnet (9/7). Da det meste af familien var samlet fik jeg også mulighed for at hilse på dem. Det var dejligt at få lov til at udtrykke sig på dansk igen og bestemt dejligt at snakke med Alberte og resten af familien.

Kl.10 pakkede jeg min Dodge Avenger og vendte hjulene mod sydvest for at køre mod Pensacola som ligger ved den Mexicanske Golf. Efter ca. én times kørsel fik jeg fornøjelsen af at kunne krydse endnu en stat af på min liste, nemlig Alabama (USA’s 22. stat). Men der var jo kun én måde at fejre det på nemlig at fyre godt op for “Sweet Home Alabama” på anlægget og så ellers blæse derud af med en kold Dr.Pepper i hånden 🙂

Planen for i morgen var dykning på hangarskibet USS Oriskany. Men på grund af at vejret ikke arter sig at sejle 39 km ud på åbent hav, er dykket udskudt til tirsdag hvor det ser ud til at klarer op. Så mandag står vidst åben…men jeg har da vished om et flymuseum som kun ligger 1 times kørsel fra Pensacola 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.