ARC Afslutning

posted in: Uncategorized | 0

Efter en rigtig god nats søvn, dog lidt plaget af myg som åbenbart også nyder at bo på denne dejlige ø, så stod vi op til en skyfri himmel og ca. 25 grader og med udsigt til ca. 30 grader. Formiddagen blev brugt på at føre min far up to date med hvad der er sket i Danmark det sidste 1/2 år og så ikke mindst afslapning i og omkring poolen.

Om eftermiddagen gik vi de 2 kilometer ned til Rodney Bay Marina hvor båden lå for svaj. Vi fik hilst på resten af besætningen og på flere af de andre danskere der havde taget turen over Atlanten i ARC’s kapsejlads.

Om aftenen var vi alle inviteret til ARC’s afslutnings fest på det lokale spillested Gaiety on Rodney Bay. Det var en rigtig dejlig aften blandet med mad, musik spillet af nogle meget talentfulde unge mennesker og så ikke mindst uddeling af præmier til alle vinderne. Der var selvfølgelig præmier til den båd der kom først, men der var også præmier til eksempelvis den som havde det yngste besætningsmedlem.

Det blev sent inden vi igen var tilbage i lejligheden, men da lyset var så smukt ind over byen kunne jeg ikke dy mig for at gå en tur op på en lille bjergtop og tage et billede af byen i aftenlyset.

Leave a Reply

Your email address will not be published.