UF10 Dag 4

posted in: Uncategorized | 0

Sidste dag for denne omgang Ultimate Fandango startede i San Elizario efter en god nats søvn på Motel 8. Planen for dagen var i første omgang blot at tage afsked med hinanden, men da vi måtte aflyse gårsdagens sidste stop på grund af forsinkelser besluttede vi os for at tage afsked ved den sidste lokation som også meget nærliggende er fra den scene i filmen, hvor drengene tager afsked med hinanden.

The Gazebo, en sød lille have pavilion som står i en lille park foran San Elizario katolske kirke dannede rammerne om filmens sidste scene hvor vi er med ved et alternativt bryllup. Parken og pavilionen står der stadig og ligner næsten sig selv og også her havde Chuck Bush nogle spændende anekdoter at fortælle, blandt andet at der efter optagelserne faktisk blev gennemført en rigtig vielse med tilhørende bryllup, som hele filmholdet var med til.

I filmen er det Chuck Bush’s karakter “Dorman” som forstår vielsen da han er uddannet præst. I den virkelige verden er Chuck Bush sjovt nok også præst, så der var tre par i vores lille gruppe som ønskede at blive genviet. Så have pavilionen, der midt i parken dannede endnu engang baggrund for et bryllup, denne gang faktisk hele tre. Bryllupsfest blev der desværre ikke noget af da de fleste af gæsterne forsvandt få minutter efter vielsen. Vi var dog nogle få som efter en ordenlig omgang farvel valgte at køre ud til en lokation 36 km. syd for San Elizario, på vores vej retur til Midland.

Herefter var det så også definitivt slut for denne gang og vi kørte alle hvert til sit. Jeg valgte at køre mine to brødre, retur til Midland hvor de skulle nå et fly retur til New Jersey den følgende dag. Da jeg ikke havde travlt på min tur videre mod Los Angeles takkede jeg ja til Bill og John’s tilbud om at tage ud og spise samt at tage på det lokale stadion for at se Midland Rockhounds spille mod San Antonio Missions.

En rigtig godt weekend blev til en rigtig god søndag aften med god mad og i selvskab med et par fantastiske brødre. Så bedre afslutning kunne jeg ikke have ønsket for sådan en fantastisk weekend men hvem der vandt baseball kampen husker jeg ikke, men jeg husker at jeg fik min første Corn Dog og fik et par nye brødre.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.