Hold da fast har man lov at være heldig. Efter en regnfuld dag i går og en udsigt der sagde at det også ville regne i dag havde jeg ikke de store forhåbninger om at skulle nyde udsigten fra toppen af The Gateway Arch. Det så da heller ikke alt for godt ud da jeg satte mig i bilen for at køre de 20 km ind til downtown St. Louis, men da jeg svingede ind i parkeringshuset klarede det sgu op og jeg fik lov til både at nyde The Gateway Arch samt udsigten fra toppen i nogenlunde klart vejr. Tak for det 🙂
The Gateway Arch som også kaldes “The Gateway To The West” står på bredden af Mississippi floden, er 192 meter høj og stod færdig i 1965 efter ca. 2,5 års byggeri. Buen skal symboliserer porten til vesten og rent historisk, så står den her i St. Louis da det var her Meriwether Lewis og William Clark i 1804 som de første drog afsted op af Mississippi floden for at udforske det ukendte land vest for Mississippi floden…jo jo kom ikke og sig at jeg ikke har lært noget nyt i dag.
Jeg fik købt mig en billet til en de utrolig smarte (små) elevatorer…eller jeg vil nok mere sige rum-kapsler op til toppen. Da der ikke er mulighed for at elevatorerne kan køre lige op men skal følge buens krumning er disse små kapsler indrettet således at de altid er vandrette. Der er plads til 5 personer i hver og turen til toppen tager ca 4 minutter.
I toppen af buen er der et lille rum med vinduer på hver side hvor man kan nyde udsigten og her var det jeg takkede vejrguderne for at udsigten ikke blot var ind i en regn sky men rent faktisk ud over St. Louis (mod vest) og Mississippi floden og staten illinois (mod øst). Efter ca. 30 minutter tog jeg en “rum-kapsel” ned til moder jord igen og satte mig ned til floden for at ringe hjem og lykønske min dejlige niece som i dag har fødselsdag (tillykke Alberte!!).
Herefter satte jeg mig godt til rette i min Kia Optima, satte noget godt musik på, satte en Dr. Pepper i kop holderen og satte den i gear…eller det gør den faktisk helt selv (automatgear). Men så satte jeg gang i køretøjet og kørte her til Springfield, Missouri hvor jeg sidder nu. På vejen svingede jeg lige ind forbi Meramec Caverns for at tage en guidet tur i deres hule system som byder på mange flotte drypsten men som faktisk også var gemmested for den legendariske Jesse James tilbage i 1874.
Leave a Reply