Well that was it!

posted in: Uncategorized | 0

Så er “The US13 Road Trip, nu med sydstater” slut og er hjemme igen efter en helt igennem fantastisk tur hvor jeg blandt mange oplevelser også fik fornøjelsen af at møde nogle dejlige, positive og imødekommende mennesker. En stor tak til alle dem som jeg krydsede på min vej og som gjorde denne tur helt unik.

Rygsækken er for længst pakke ud, dog ikke den mentale rygsæk, som jeg først nu her efter godt en uge i Danmark, kun lige har fået åbnet for og som hver dag giver mig et smil på læberne over de mange oplevelser jeg har haft på de 30 dage jeg havde i United States.

Final map

Nå men lidt facts fra turen:

Den samlede pris for hele svineriet blev på 35.000,- alt inklusiv. Herunder var prisen på flybilletten på ca.7500,- og for leje af en bil i Midsize klassen i 28 dage skulle jeg af med ca.7500,-

Jeg fik kørt ca. 8500 km. og med et forbrug der hedder 15km/l blev det til ca.566 liter som jeg fik fyret af. Nu er USA jo ikke kendt for at have høje benzin priser (lige nu ligger prisen på 5,50 dkr. pr. liter) så den samlede pris på benzin løb op i ca. 3100,-

Jeg fik besøgt 13 stater (11 nye) på min vej rundt og som skrevet i “Så er glasset halvt fyldt “ indlægget så er jeg efter i alt 6 rejser til dette store land nu oppe på at have besøgt 25 stater og er halvvejs i mit projekt om at besøge dem alle. Jeg fik smagt på rigtige mange gode burgere og på et par elendige og fik hældt en ufattelig masse liter Dr.Pepper indenbords. Den bedste burger fik jeg på Johnny Rockets i Atlanta, en klassisk American Diner Restaurant og den bedste Dr.Pepper var selvfølge den Dublin Dr.Pepper jeg fik på The Dr Pepper Museum.

Nå men hvad er så næste projekt? Selvom jeg stadig har 25 stater som venter på et besøg vil jeg dog sige at New Zealand omme på den anden side af jorden har i mange år fascineret mig og jeg har lovet mig selv at det skal snart besøges. Så måske jeg lader USA passe sig selv lidt, imens jeg drager om på den anden side af jorden.  

Men på den anden side, så er jeg jo velsignet med efterhånden mange gode venskaber i stort set hver hjørne af USA hvilket jeg virkelig er meget taknemmelig for, så mon ikke det bliver til en lille tur derover igen snart.

Stars and StripesThank you and God bless America

Leave a Reply

Your email address will not be published.