UF10 Dag 2

posted in: Uncategorized | 0

Dagens tur tog mine to nye kammerater John og Bill fra New Jersey og jeg ud på en 520 km lang køretur fra Midland til Toyah, videre til Marathon for til sidst den lille by Marfa i det sydvestlige Texas. Efter blot få minutter i bilen med disse to herre kunne jeg mærke at de to brødre og jeg havde rigtig meget til fælles, ikke mindst samme humor. Og vi havde da heller ikke kørt mere end 20 minutter før jeg havde fornemmelsen af at de ca. 1500 km. der lå foran os de næste 3 dage ville blive ualmindelig festlige.

Første stop var ved Monahans Sandhills State Park hvor filmholdet tilbage i 1984 skød drømme scenen til filmen Fandango (’85) derefter videre til Pyote Air Force Base (også kendt under navnet “Rattlesnake Bomber Base”) hvor den legendariske Pecos Parachute School og faldskærmsscene blev skudt. Vi havde været så heldige at have få adgang til stedet af den lokale “Cherif” som også tog med os og vidste os lidt rundt. Herefter gik turen til den sære bygning “in the middel of nowhere” Chata Ortegas. Oprindelig hjemsted for landarbejdere der arbejdede i de omkringliggende marker for den lokale bondemand. Men da der kom vandmangel ophørte landbruget og arbejderne forlod stedet og Chata Ortegas fik lov til at blive stående og forfalde. I 1984 brugte filmholdet bygningen som en lokation for scenen hvor drengene reflektere over hvad de har oplevet og ikke mindst hvad fremtiden bringer.

Næste stop var i byen Toyah hvor den lokale skolebygning lagde toiletter til scenen som uofficielt bliver kaldt “verdens mest beskidte toilet”. Herfra kørte vi til Marathon hvor vi finder tankstationen hvor drengene får fixet fronten af deres Cadillac 1959, samt tanket op så de kan komme videre i deres søgen efter “The DOM”. Næstsidste stop var den lokale Sonic Drive Inn restaurant i byen Alpine som også dengang i 1984 var en Sonic Drive Inn og var kulisse for en scene i filmen. Sidst stop på dagens tur var den lokale kirkegård i den lille by Marfa hvor filmholdet tilbage i 1984 skød scenen hvor drengene leger krig og skyder med fyrværkeri i filmen.

Efter en rigtig god dag på landevejen sammen med nogle fantastiske mennesker, ikke mindst mine to brødre fra New Jersey, svingede vi ind på Riata Inn motel hvor vi skulle overnatte.

 

I løbet af dagen blev der skudt lidt film fra de forskellige locations. Chuck Bush der spiller “Dorman” i filmen er foran kameraet (undertegnet er bagved) og her han fortæller forskellige gode historier fra dengang de skød filmen. De forskellige klip fra dagen kan du se herunder:

Video fra Pyote Air Force Base: http://youtu.be/IjTEmBZjpA4

Video fra Chata Ortegas: http://youtu.be/xXHsBolARE8

Video fra Skolebygning i Toyah: http://youtu.be/NFiEqAoCgNc

Video fra tankstationen i Marathon: http://youtu.be/Veft_4Adcg4

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.