1. Juli stod, ligesom gårsdagen, på arbejde med at klargøre båden så den kan klare de næste 2 måneder alene. Peter var dog i køkkenet hvor han frembragte det mest vidunderlige rugbrød som var tiltænkt som grundelement i dagens frokost. Men kort inden vi kunne nyde dette herlige bagværk, oplevede vi det mest besynderlige fænomen. Himmelen over os blev gradvis mørkere og mørkere og pludselig dalede der en væskelignende substans ned fra himmelen. Væsken var meget klar og fuldstændig uden smag. Readaktionen var så heldig at snuppe et billede af væsken der ramte og stille gled ned af ruderne på sprayhooden??

75% af mandskabet valgte at holde siesta efter frokosten, men da klokken slog 3 glas (15.00) gik vi på sightseeing i Torrevieja. Vi havde fået meldinger fra Danmark om at store områder uden for byen skulle være salt søer hvor de producere salt. Efter 30 minutters gang kunne vi se de store søer samt store bunker af hvad vi formoder var salt. Da vi ikke kunne komme tættere på (se billede) vendte vi om og gik istedet på promenaden for at nyde en is??

Vel tilbage på Sophie Amalie gik jeg igang med aftensmaden mens resten af mandskabet gik til stranden. Aftenens menu stod endnu engang på Guldmakrel, igen lavet på gril med kartofler og salat som tilbehør. Men inden der blev serveret nåede Skipper en badetur sammen med Sophie Amalie hvor hun samtidig fik pletmalet “bikini linien” som var blev noget slidt efter 2780 sømil.

En dejlig dag blev afsluttet i cockpittet med sømands historier rundt om bordet.

WordPress Grid Gallery

30. Juni var der ingen krav om mønstring hvilket flertallet af skibets besætning udnyttede til fulde. Der var dog også et par stykker som havde noget natteroderi ved 4 tiden om natten på grund af den tiltagende vind og fender samt fortøjninger der skulle tilses. Så kl.10 stod sidste mand op, Jacob og mig havde dog været vågen længe og var derfor gået til bageren efter morgenbrød, som desværre skulle vise sig at være noget tørt brød. Men vi blev mætte og kunne gå igang med dagens opgaver der blandt andet var pakning af gummibåd, lakering, maling af dæk, vask af sprayhood, montering af bagbord skødevogn til kuttersejlet, badning og afkortning af spiler-stag som blev fortaget på landgangsbroen samtidig med at vi nød solens sidste stråler og fik en forfriskning.

Kl. 19.30 var der stor nervøsitet at spore hos undertegnet, da tiden var kommet til at jeg skulle op til den store “knob og fortøjning”-eksamen med Skipper som den hårde eksaminator. Lykkeligvis blev eksamen klaret med et rigtig flot 13 tal, målt ud fra Richterskalaen. Det var en tydelig glad og lettet Jesper der modtog sit bevis og et godt fast håndtryk fra en stolt Skipper.

Efter vores aftenbad i det 25 grader varme Middelhav tog vi en sun-downer i cockpittet hvorefter vi gik på restaurant Las Columnas og nød vores aftensmåltid med udsigt ud over det nu natmørke Middelhav.

WordPress Grid Gallery

Natholdet afløste aftenholdet omkring kl.01.30 og fik dermed fornøjelsen af at bringe Sophie Amalie de sidste sømil ind til havnen Selinas Marina i Torrevieja, plads nr.33. Kl.03.30 blev fortøjningerne kastet i land efter i alt 2780 sømil siden afgangen fra Egå den 15.maj. Ankomsten blev fejret med en kold øl/vand i cockpittet inden vi hoppede i køjen og fik lidt søvn. Den 29. Juni var der ingen krav om mønstring, men solen og varmen gjorde sit for at mandskabet kun nappede 5 timer på langs, inden der igen var aktivitet ombord. Dagens projekter var at udskifte starter i motoren, reparere en utæthed i dieseltanken (det duftede nemlig lidt af diesel på toilettet), indkøb, vask af båd, vasketøj, maling af dæk, ophæng af gummibåd og sidst men ikke mindst badning i det varme Middelhav.

Kl. 21.03 blev der smidt nogle gevaldige fileter på grillen. Kødet kom fra gårsdagens uventede, men meget velkomne gæst. Imens solen stille gik ned bag os forsvandt 1/2 af vores Guldmakrel (Mahi Mahi) i selskab med Peters kartofler, Skippers marinade, Jocobs salat og undertegnets hjemmerørt dressing. Det var et fantastisk måltid og Guldmakrel er, som mange har nævnt, meget velsmagende.

Selvom klokken var 22.30 var aftenen ikke helt forbi endnu. Vi havde tidligere på dagen spottet en tiltalende isbutik som vi ville ind og se lidt nærmere på. Nå ja så var der jo også lige et væddemål som skulle udbetales, det var noget med nogle søfartsregler og vigeregler for robåde (reglerne kan ses på billedet her til venstre). Skal vi ikke bare sige at Isen smagte godt men for undertegnet smagte den ekstra godt 🙂

WordPress Grid Gallery

Der var mønstring kl.05.00 for at kunne komme afsted fra Almeria og rundt om pynten Cabo De Gata i tide inden vinden fra vest, senere på dagen ville tiltage. Der var afgang kl.05.50, ca. 10 minutter før planlagt afgang, til Skippers store tilfredsstillelse. Alt imens morgensolen farvede horisonten orange sejlede vi for motor + forsejl med kurs mod Torrevieja (syd for Alicante) den endelige destination.

En time efter afgang gik Peter og jeg under dæk for at få en morgenlur inden vi alle indfandt os i cockpittet for at nyde sejladsen, solen samt en formiddagslur. Frokosten blev indtaget for anker i en lille vig hvor vi for inden havde kølet vores kroppe i det lyseblå vand. Da vi igen havde sat sejl spottede Skipper en lille hval som svømmede forbi os ca. 500m. ude, fantastisk syn. Men afsted det gik, med først 7, så 8 og til sidst 12,5 knob kun med forsejl, så vi kom fremad. Eftermiddagen gik med afslapning og der var vidst også et par af mandskabet som fik sig en eftermiddagslur. Men det var godt for ca. kl.17.34 begyndte linen at løbe ud på vores bagbord fiskestang hvilket var startskudet på en ca. 40 min. kamp mod, hvad der senere vidste sig at være den flotteste guldmakrel (Mahi Mahi). Skipper tog stangen, Peter roret, Jacob fangstkrogen og jeg tog kameraet for at forevige kampen. Da den efter 25 min. kom op til båden fik Jacob kroget den med det resultat at den hoppede af igen og strøg 150 fod mod bunden. Omkring 4 gange var den oppe og hilse på inden den endelig blev kroget og hevet ombord. Vel ombord blev den hilst velkomme med 42% Spansk Grappa som for alvor tog livet af den 105 cm. smukke blå/gule fisk som langsomt mistede sin farve, hvilket guldmakreller åbenbart gør når de er blevet landet. Så det var med stor glæde at Sophie Amalie kort efter kunne sende et telegram (læs SMS) hjem til bådens fiskeriminister og letmatros Morten og overbringe den store nyhed. Ca. 2500 sømil skulle der til før der endelig for alvor var bid og de fleste af disse sømil har broderen trofast ventet og ventet på gevinst. Så der var glæde og spore hos fiskeriministeren da nyheden nåede frem.

Klokken var nu mange, så Skipper hoppede i kabyssen for igen at trylle herligheder frem. Aftensmaden blev nydt i stille vuggende bølger på et par meter, mens dagens begivenheder blev vendt og drejet. Kl.22.30 gik båden over i 3 timers vagtrul med Peter og undertegnet på første vagt.

WordPress Grid Gallery

27. Juni blev hundevagten (03.00 til 08.00) taget af Jacob og mig, meldingen lød på en rolig stjerneklar nat med vind på 4-5ms. Nattens største højdepunkter var de i alt 7 besøg vi fik af flere legesyge delfiner, der lyste op i vandet og trak en hale af lysende moril efter sig. Et fantastisk syn der virkelig højner moralen når man sidder der i mørket og timerne virker lange. Solen brød over horisonten kl.06.52 og ca. en time senere stod resten af mandskabet op og morgenmaden kunne nydes i cockpittet. Det blev dog en smule forhastet måltid da det blæste op og vi i løbet af kort tid havde vindstød af stormene kuling med varsling om tordenbyger. Så skibber tog en klog beslutning og valgte at lægge kursen om og søge nødhavn i byen Almeria, som kan dateres helt tilbage til det 13 århundrede.

Et godt stykke før vi anløb havnen kunne vi spotte en stor mærkværdig bygning lige ved indsejlingen. Da vi ankom havnen omkring kl.11 kunne vi konstatere at der var tale om El Cargadero de Mineral, en udskibningsplatform bygget helt tilbage i 1904, til at læsse mineraler ombord på skibe.
Under frokosten konstaterede vi ud fra vindens susen i riggen at Skibbers beslutning om at gå i havn var den rigtige. Det fejrede vi med en tur op i byen hvor vi gik forbi før omtalte El Cargadero de Mineral, besøgte Catedral de Almería og fik en velsignelse på vores videre færd. Vi ville efterfølgende have besøgt borgen Alcazaba på toppen men de holdte siesta, så vi gik over til den lokale tyrefægtnings arena “Plaza De Toros” hvor vi var så heldige at møde en flink ung toreador som lod os kikke indenfor.
Tilbage på skibet gik Peter og jeg igang med madlavningen mens Skipper og Jacob gik på stranden for at slås med de store bølger der skyllede ind. Alt imens vinden susede i riggen blev aftenens måltid, bestående af grillet tun-steaks med kartofler og salat, indtaget. Efter lidt dessert samt en stille kop kaffe, blev dagens oplevelser samt morgendagens udfordringer vendt inden køjen nok engang kaldte.

WordPress Grid Gallery

Mandag den 26. Juni var der mønstring kl.07.00 og til alles overraskelse var det Peter som var først ude af fjerene og gjorde morgenbordet klar. Kl. 09.30 kastede vi fortøjningerne og sagde farvel til klippeøen og porten til Middelhavet. Efter en times sejlads for stålsejl (læs motor) havde vi Gibraltar om bagbord og var nu officielt i Middelhavet, hvilket blev behørigt fejret med en god pibe tobak i form af lakridspiber, hjembragt fra de kolde lande (Danmark).

Omkring kl. 13.30 (lige under frokosten) blæste det op, vinden var 9ms fra syd/vest så vi valgte at tage storsejlet ned og lave hygge sejlads med forsejl i stedet. Da der igen var ro i båden og de fleste slog mave og fintænkte med lukkede øjne, spottede Peter to store hajer som svømmede tæt forbi båden. Vi formoder det skyldes at vi kort forinden havde smidt de sørgelige rester af vores lufttørrede skinke “Møffe” ud i havet. Så vi håber hajerne nød denne delikatesse ligeså meget som vi har gjort de sidste mange dage.

Hen under aften blæste det stadig, men trods 9-10ms agten for tværs og en god rullende bølgegang blev der alligevel tryllet i kabyssen. Skipper lavede ravioli med pølser og de sidste rester af “Møffe” (æret været dens minde). Mens Skipper kokkererede, bredte der sig en liflig duft i båden og kort inden maden blev serveret spottede Peter en stor havskildpadde svømmende i overfladen, vi fornemmede at den forsøgte at følge efter os og var helt sikker på den gik efter Skippers lækkerier. Kl.21.22 takkede solen af for i dag og ca. en time senere var det natholdet (fra 03.00 til 08.00) som sagde godnat og overlod roret til aftenholdet.

WordPress Grid Gallery

Søndag den 25. Juni var hviledag i forhold til sejlads og når man nu ligger for foden af et 412m. højt bjerg skulle det selvfølgelig bestiges. Så efter et overdådigt morgenmåltid indtaget i cockpittet med udsigt til startbanen til Gibraltar lufthavn, begav vi os mod kabineliften til toppen…det er hårdt at være bjergbestiger 🙂

Klokken 11.42 var vi på toppen hvor stedets lokale kom springende for at byde os velkommen…for dem som ikke har været på toppen af Gibraltar klippen, så er den altså beboet af berber aber som er ualmindelig nærgående og frække. I løbet af vores 15 min på toppen var der 3 episoder hvor de stjal en taske, stjal 3 bananer fra en taske og ganske enkelt angreb en lille dreng som gik med en taske. Så her kommer dagens lektion hvis du en dag skal på toppen af Gibraltar klippen: Medbring ikke en taske, er det nødvendigt skal den ikke indeholde madvare og bestemt ikke bæres af børn. Vi blev dog skånet for nærkontakt med de små bæster, men havde nu også en bevæbnet (med en pind) Peter, hvis de skulle blive for nærgående. Vi gik det meste af toppen rundt og fik besøgt de største attraktioner herunder blandt andet O’Hara’s Battery, St. Michael’s Cave, Jews Gate og The Great Siege Tunnels, et hulesystem hugget ind i klippen og blandt andet brugt under 2. Verdenskrig til at forsvare øen.

Vi satte kurs mod bunden af klippen og byen der ligger nedenfor, fandt en god Italiensk pizza restaurant hvor de serverede en god øl og formidable pizza’er. At vi fik lov til at vente ca. 40 min. på maden og 20 min. på regningen taler vi ikke om, det var vel blot den Italienske charme ved det sted.

Godt trætte men velnærede vendte vi tilbage til Sophie Amalie, hvor alle mand hoppede i havnen for at køle de trætte kroppe af ovenpå dagens strabadser. Dagen blev sluttet af med en Portvin/Tonic i cockpittet, alt imens flyene landede og lettede på startbanen få hundrede meter fra os.

WordPress Grid Gallery

Natten til lørdag den 24. Juni bød på god lun (26 grader) vind der skød os afsted mod Gibraltar med op til 8-10 knob. Højdepunkterne var det ca. 150 meter lange mystiske skib der passerede os med kun én sømil og som ikke ville give sig til kende på vores AIS (automatiske identifikations system) samt den PAN PAN alarm vi fik ind på vores VHF radio om en formodet redningsflåde i området. Vi fandt ikke redningsflåden og det mystiske skib formodede vi var et Spansk militær fartøj på hemmelig tys tys mission.

Morgenen bød på roligt vejr men I takt med at vi nærmede os Gibraltar og de to verdensdele (Afrika og Europa) kom tættere på tog vinden til, så det var i ca. 10sm modvind at vi hejste det engelske gæsteflag for at være klar til at anløbe Gibraltar, der jo spøjst nok er en del af England. Kl.12.30 kunne vi skimte den 426 meter høje Gibraltar klippe og klokken 14 ankom vi Ocean Village harbour efter at have sejlet slalom sejlads imellem de mange opankeret fragtskibe. Natten havde været hård med lidt søvn, så da skipper foreslog 2 timers hvil inden vi skulle op og proviantere, var der ingen der protesterede.

Aftensmaden blev grillet på landgangsbroen og blev suppleret af grilspyd, melon, brød, dressing samt Peters legendariske Gibraltar-skrællet kartofler. Desserten var endnu engang en dejlig frugtsalat, som også blev nydt her for foden af Gibraltar klippen.

WordPress Grid Gallery

Den 23. juni ringede vækkeuret noget før solen overhovedet havde overvejet at stå op. Grunden var at de to letmatroser Morten og Thomas skulle afmønstre det gode skib Sophie Amalie og hjem til kære Dannevang og deres familier. Efter et tårevædet farvel nød de nu resterende 4 ombordværende besætningsmedlemmer det velkendte overdådige morgenmåltid under sprayhooden i læ for den allerede bagene sol. Efter vi selv var tanket op blev mandskabet og båden soigneret så vi var klar til at stikke mod Gibraltar. Sidste punkt inden afgang var at få diesel på. Men jeg tror tankpasseren holdte siesta for det tog da godt nok sin tid før han kom og hældte “saft” på skuden. Mens han fyldte diesel på og jeg stod med fortøjningen fløj et passagerfly over os og jeg tænkte, at det godt kunne være den maskine som broderen nu sad i med kurs mod Danmark, få timer senere kunne jeg se på et Facebook opslag fra ham, at det havde været den jeg så.

På havet igen blev der læst i lidt litteratur, budt op til skønsang acompanieret af Morten på guitar inden hovmesteren kl. 14 ringede med frokostklokken. Efter en god frokost tog Skipper og jeg malertøjet på og gik på fordækket for at lege med farvelade og male dækket.

I anledning af Skt. Hans blev der til aften serveret en lækker spaghetti med kødsovs og en dejlig salat til. Det hele blev skyllet ned med en smuk solnedgang, der stille sank ned i Atlanterhavet bag os.
Efter aftensmaden blev der tændt Skt. Hans bål (læs stearinlys) og sunget Midsommervise og klokken 22 gik båden over i 5 timers vagtrul med Jacob og mig på første vagt indtil kl.03.00.

WordPress Grid Gallery

Denne dejlige torsdag på Atlanterhavet startede med at Jacob og Thomas bag roret og da resten af besætningen så småt var på dæk, sidste mand omkring kl.07.30 satte vi os til morgenbordet og nød dagens første måltid mens vi rundede Cape Saint-Vincent, der er Portugals syd-vestligste punkt og officielt det sted (på min del af turen) hvor båden gik fra at sejle med kurs syd, til nu øst, ind mod Gibraltar og Middelhavet.

Vinden vi har sejlet med ned langs Portugal har primært været i Nord-vest men da vi rundede hornet kom den nu fra Nordøst, og vi kunne pludselig dufte en krydret duft af citrus og oliven, inde fra land.
Fiskesnøren blev som altid kastet ud, også selvom det ikke er blevet til mange fisk på krogen, på de 2300 sømil som båden har tilbagelagt siden afsejlingen fra Egå midt i maj…ja faktisk er det kun blevet til:

• En lillebitte torsk fanget i Nordsøen
• En forurenet Multe (fanget i en havn)
• Min Trigger fish fanget i havnen i Lissabon

Men bådens fiskeriminister (min broder) kastede vanen tro snøren ud efter morgenmaden og selvom chancen for fangst ikke var stor, set i forhold til antallet af fisk der er blevet hevet i land på de 2300 tilbagelagte sømil, så var heldet med ham i dag. Omkring kl.10.30 da vinden var løjet af og vi alle måtte en tur i det 23 grader varme vand, var der gevinst i form af en fin lille sardin.

Eftermiddagen gik for sejl stille og roligt ind til havnen Marina de Vilamoura, hvor vi fik fortøjret båden, gik ud og badede ved den lokale strand og efterfølgende gik ud og spiste en slags afskedsmiddag på en lokal restaurant. Denne dejlige torsdag var nemlig sidste dag for to af bådens besætningsmedlemmer, herunder min egen broder, som i morgen skal hjem til Danmark.

Efter afskedsmiddagen gik vi alle 6, nu snart 4 hjem via havnefronten med alle dens butikker og beværtninger som var overfyldte med briter i skal vi sige vældig godt humør 🙂

WordPress Grid Gallery