Selvom gårsdagen bød på rigtig mange Arches, så var jeg ikke helt færdige med at beundre dem. Der ligger nemlig også nogle stykker udenfor selve Arches National Park som eksempelvis Jug Handle Arch, Pinto Arch og Corona Arch og sidstnævnte valgte jeg at bruge et par timer på. Men for at få den i øjesyn krævede det også her et par gode vandrestøvler plus en god potion energi, men så var det jo godt at både mine støvler samt benmuskler havde fået en god nats søvn, ovenpå gårsdagens 24km.
Men det var en vanvittig flot vandretur på omtrent 5km op til Corona Arch og Archen i sig selv skuffede bestemt heller ikke, jeg vil sige at den kommer ind på en flot 2. plads af alle dem jeg har besøgt kun overgået af selvfølgelig Delicate Arch som er så smuk som den står der isoleret fra andre klipper.
Efter mit besøg hos Corona Arch, kørte jeg de ca. 80km over til Canyonlands National Park for at bruge resten af dagen der. Selvom parken har nogle klippebuer, så er Canyonlands mest kendt for de fantastisk flotte udsigter ned over de foskellige Canyons, lidt i stil med Grand Canyon i staten Arizona. Tiden fløj afsted og inden jeg fik set mig om…eller det var jo lige nøjagtig det jeg gjorde, altså fik set mig om, ja så var solen ved at gå ned og jeg returnerede byen Moab for at få en sidste nat, inden det i morgen går videre sydpå mod Texas.





inge Lisberg
Fantastisk flot natur og flotte billeder…:)