En dag i Castries

posted in: Uncategorized | 0

I dag to vi alle 5 (Jørgen, Inga, mine forældre og jeg) ind til hovedstaden Castries for at gå en tur rundt og se på julepynten, besøge det lokale marked og ikke mindst få en lille velsignelse i den lokale kirke med det dejligt klingende navn “Cathedral Basilica of the Immaculate Conception“.

Markedet var en spændende blanding af boder der solgte eksotiske frugter og grøntsager samt flotte håndlavet ting i mange forskellige afskygninger. Min fader faldt i snak med en flink lokal der havde en bod hvor han solgte fletværk af palmeblade og der gik ikke lang tid så havde min far en flettet palmehat på hovedet. Med i købet fik han så også et dejligt billede sammen med den glade sælger.

Vel hjemme igen nød vi endnu en stille aften på terrassen.

Road-Trip på Saint Lucia

posted in: Uncategorized | 0

Som overskriften antyder så var dagens projekt en road-trip rundt på øen for at se de forskellige seværdigheder øen har at byde på. Vores chauffør Gush havde fået fat i en lille bus som vi alle 6 kunne være i og omkring kl.9 kørte vi afsted sydover, ind igennem den frodigste regnskov og banan-plantager for at nå vores første stop som var hovedstaden Castries. Her fik vi udsigten ud over byen fra udsigtspunktet på Government House road. Turen gik videre sydpå ned mod Sulphur Springs, en aktiv vulkan der som den eneste i verden kan nåes pr. bil. Vulkanen ligger tæt på byen Soufrière på den sydvestlige del af øen. Under turen derned gjorde vi tre små stop ved hhv. en lille butik der solgte brød lavet på indmaden af en slags træ, et stop for at nyde udsigten ud mod de to markante bjerge The Pitons på 771m og 743m hvor der var rig mulighed for at få et par gode skud i kassen og ikke mindst et lille stop ved en mand der havde en lille bod i vejkanten hvor han solgte friske kokosnødder…som var en velsmagende forfriskning.

Sidste stop på dagens road-trip var på St.Lucia Rum destilleriet hvor vores guide hurtigt fik lejnet smagsprøver op på alle deres mange varianter. Der var noget for en hver smag, ja selv noget som jeg, der ikke er den store nyder af spiritus, godt kunne lide. Jeg blev lidt vild med deres Chairman’s Reserve rom, både den almindelige udgave, deres Spiced samt udgaven The Forgotten Casks som har lidt en sjov historie bag sig (læs her: http://thefatrumpirate.com/chairmans-reserve-the-forgotten-casks)
Herefter gik turen tilbage til vores lille lejlighed i Gate Park hvor aftenen bød på noget god mad og hygge på terrassen.

Pigeon Island

posted in: Uncategorized | 0

Ovenpå aftenens festligheder tog vi det med ro det meste af formiddagen men efter en god frokost valgte vi at tage traveskoene på for at gå ud på halvøen Pigeon Island, omkring 2 kilometer her fra vores lejlighed. Pigeon Island var indtil 1972 en ø beliggende i Rodney Bay, men så valgte man at forbinde den til hovedøen og dermed gøre den til en halvø. På øen ligger det gamle Fort Rodney, bygget af Admiral George Rodney tilbage i 1782 som et forsvar mod den franske flåde, husk på den franske ø Martinique ligger blot 32 kilometer mod nord.

Det var utrolig spændende at gå rundt på denne halvø og kikke på de gamle ruiner samt nyde udsigten ind mod Rodney Bay. Vi fik det meste af eftermiddagen til at gå rundt på øen og sluttede turen af med at sætte os ved strandbaren ved vandkanten og nyde en kølig drink, inden vi igen gik hjemad.

Resten af dagen stod på afslapning omkring poolen med en kold Dr.Pepper i hånden og aftensmaden bestod af de lækreste tun-bøffer fra den tun som faderens skib fangede på vejen over Atlanten…hold nu op det smagte godt 🙂

ARC Afslutning

posted in: Uncategorized | 0

Efter en rigtig god nats søvn, dog lidt plaget af myg som åbenbart også nyder at bo på denne dejlige ø, så stod vi op til en skyfri himmel og ca. 25 grader og med udsigt til ca. 30 grader. Formiddagen blev brugt på at føre min far up to date med hvad der er sket i Danmark det sidste 1/2 år og så ikke mindst afslapning i og omkring poolen.

Om eftermiddagen gik vi de 2 kilometer ned til Rodney Bay Marina hvor båden lå for svaj. Vi fik hilst på resten af besætningen og på flere af de andre danskere der havde taget turen over Atlanten i ARC’s kapsejlads.

Om aftenen var vi alle inviteret til ARC’s afslutnings fest på det lokale spillested Gaiety on Rodney Bay. Det var en rigtig dejlig aften blandet med mad, musik spillet af nogle meget talentfulde unge mennesker og så ikke mindst uddeling af præmier til alle vinderne. Der var selvfølgelig præmier til den båd der kom først, men der var også præmier til eksempelvis den som havde det yngste besætningsmedlem.

Det blev sent inden vi igen var tilbage i lejligheden, men da lyset var så smukt ind over byen kunne jeg ikke dy mig for at gå en tur op på en lille bjergtop og tage et billede af byen i aftenlyset.

Jul i Caribien

posted in: Uncategorized | 0

Bussen afgik fra Radisson Blu Scandinavia Hotel kl. forfærdelig tidligt her fredag morgen. Destinationen var Billund hvor første fly ventede på at bringe os over den engelske kanal til Heathrow Airport i London hvor en noget størrer Boeing 747 skulle bringe os 6800 kilometer over Atlanten, til den lille britiske ø Saint Lucia i det caribiske hav.

Hele grunden til at tage denne tur til Caribien, var for at tage imod min fader som i 21 dage havde deltaget i ARC’s kapsejlads over Atlanten og altså endt på denne lille smukke ø syd for øen Martinique. Og når man nu var på sådan en dejlig trope ø og julen nærmede sig, så var det jo nærliggende at blive et par dage og så holde julen der. Så det var grunden til at vi denne december dag forlod et temmelig råkoldt Danmark til fordel for et Saint Lucia med sine hvide badestrande, palmer og ca. 28 grader.

9 timer tog flyveturen med Virgin Airlines og omkring kl.16 lokal tid (de er 5 timer bagud i forhold til Danmark) satte den hjulene på den varme asfalt og foran lå lidt ventetid ved immigration og så ellers ca. 2 timers kørsel med den venlige lokal guide Gush, som min fader havde arrangeret skulle afhente os ved lufthavnen og køre os til Rodney Bay på øens nordvest kyst. Der ventede min far og hans sejler-kammerat Jørgen på os i det dejligste feriehus, hvor de næste 13 dage skulle tilbringes.

Vi ankom i aftenmørket omkring kl.19, sidst jeg havde set min fader var ca. 6 måneder tidligere, så gensynsglæde var stor og der blevet givet nogle kraftige og varme krammere. Dagen sluttede af med velkomstdrinks ved bordet på terrassen, lige ved siden af vores egen pool som jeg ikke kunne dy mig for at teste.

Flight no. 278 til London

posted in: Uncategorized | 0

Denne onsdag den 28. juli blev så sidste dag i USA, i hvert fald for denne omgang, jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg en dag igen sidder i et fly på vej over Atlanten med kurs mod dette store land der rummer så utrolig mange oplevelser. Men denne dag var det altså et farvel og et tak for de sidste 37 dages ferie, for kl.16 lettede jeg i et British Airways Boeing 747 (Flight no. 278) som sørgede sørge for at bringe mig størstedelen af turen hjem. Men inden hjulene på flyet slap asfalten skulle der lige pakkes det sidste, bilen skulle afleveres hos National Car Rental, jeg skulle have checket ind og igennem security.

Efter take off ud over Stillehavet drejede maskinen rundt, for derefter at stikke ind over land, mod nordøst op forbi Salt Lake City, over Hudsonbay og videre ind i nattemørket, der kom væltende imod os jo længere vi kom østpå.

Hjemturen går hurtigt og da vi lander i Heathrow føler jeg mig forholdsvis frisk. Får fyret de sidste $ af i lufthavnen på de sædvanlige Toblerone men køber også 2 cd’er inden det det sidste stykke til Danmark og København bliver tilbagelagt. Da jeg atter har dansk grund under fødderne griber jeg min mobil og ringer til min kære broder der til mit held havde arrangeret et køretøj hjem fra lufthavnen. De sidste ca. 300km blev derfor tilbagelagt i den dejligste nye Toyota og i et vejr som vel kan betegnes som typisk dansk sommervejr, lidt sol og så lige lidt regn.

Ferien i det amerikanske sang nu seriøst på sidste vers og alt imens Danmark strøg forbi udenfor vinduet, tænkte jeg tilbage på de rigtig mange store oplevelser jeg havde haft på dette nu 38 dages eventyr.

Skinke dåsen fra 1940

posted in: Uncategorized | 0

Sidste dag i USA inden det i morgen går hjem til det gode Danmark og hvad kunne da være bedre end at bruge dagen på endnu en tur i the Spam Can,et gammel P-51 Mustang jægerfly fra 1940 som jeg første gang stiftede bekendskab med tilbage i 2008 da jeg ved et tilfælde kom forbi Planes of Fame Air Museum beliggende ved Chino Airport i forstaden Chino. Her fald jeg i snak med 90 årige Wilburg der var veteran fra 2. verdenskrig og havde fløjet B-17 bombefly, blandt andet også under D-dag den 6. juni 1944. Da vi havde snakket i en lille time spurgte han mig om jeg ikke skulle op og prøve deres P-51 Mustang jægerfly. Det tog mig ikke mange sekunder at beslutte mig og jeg må sige jeg fik en uforglemmelig tur i “the Spam Can” sammen med den unge, men meget erfarende pilot, Steven Hinton Jr. Men nu stod jeg så her igen to år senere og med store abstinenser for endnu en tur i denne fantastisk “rutsjebane”. Til min overraskelse så tog Wilburg pænt imod mig da jeg kom til museet og informeret om at kl.15 ville vejret klare op, så der ville der være afgang. Viseren på uret var ikke meget over 15, før piloten klar, flyet rullet frem og klargjort og jeg i den grad også klar. Så vi strøg afsted mod himmelen og ind over Chino Hills for at lave den slags ballade man kan lave i et lille jægerfly med 600-700 km/t og som jeg klart vil anbefale at man IKKE gør på fuld mave 🙂

Efter ca. 25 minutter i himmelen (bogstavelig talt) var vi på landjorden igen og jeg fik sagt farvel og tak til piloten og hans crew, Spam Can og ikke mindst til Wilburg, inden jeg helt høj på oplevelsen vendte hjulene mod mit hotelværelse på The Hacienda Hotel nær LAX. Indtjekning gik dog ikke som forventet, for sidst jeg boede på hotellet (ca. 20 dage tidligere) havde jeg ved en fejl givet dem den forkerte Voucher (kvittering) og nu stod jeg så med en Voucher som gjalte til den 8. juli. Men det gik med lidt møje og besvær og jeg fik lov at få en nat på hotellet. Men der var kun få minutter til at få smidt mit gear ind på værelset inden min ven Jesper holdt udenfor hotellet, vi skulle ud og spise mit sidste aftensmåltid i USA for denne gang, hvilket blev en rigtig god burger på San Fancisco Saloon på West Pico Boulevard i vest Los Angeles, mums 🙂

Kl.22 var jeg retur på hotellet, fik sagt farvel til Jesper, pakket de sidste ting og skrevet denne blog som jeg vil afslutte med at sige god nat og sov godt! Zzzz

Kamera shopping

posted in: Uncategorized | 0

Dagen starter godt med en parkeringsbøde på 52$ for at holde forkert på den ensrettede vej…fedt! Nå men tager op til Westminster Mall for at shoppe lidt, blandt andet et nyt kamera som jeg kan bruge til morgendagens tur. På min tur rundt i centeret kommer jeg forbi butikken Art Center Gallery som udstiller og sælger kunst fra forskellige kunstnere. Billederne er utrolig flotte og specielt billederne af kunstneren Gabe Leonard og hans western inspirerede billeder falder jeg for og havde jeg plads i flyet og økonomi til det, havde jeg helt sikker købt en håndfuld af dem med hjem.

Ved 18 tiden er jeg igen tilbage på Warner Ave. får pakket mit nye kamera ud og får det opladet så det er klar til i morgen. Da det var sidste aften hos Jesper fejrede vi det med lidt Thai take away og så ellers “Ocean 11” (fra 1960) samt 007 “Diamonds Are Forever” på flimmerkassen.

Universal Studios

posted in: Uncategorized | 0

Den stod på Universal Studios i dag…eller eftermiddag. Jesper skulle, trods at det er søndag, lige arbejde lidt inden vi kunne komme afsted op til Hollywood og forlystelsesparken Universal Studios Hollywood som broderen og jeg også besøgte i 1999 da vi var her og som jeg husker som et fantastisk sted med underholdning i verdensklasse.
Det var der åbenbart også andre som mente, for da vi ankom var der sort af hvide og sorte mennesker, hvilket gav lange køer til forlystelserne, ja selv for at komme rundt i parken gik man i kø. Men vi fik da prøvet The Simpsons Ride hvor jeg også fik lov til at hilse på min helt Homer Simpsons, Waterworld, Studio Tour, Terminator 3D og til sidst et Special Effekts show.

Solen var for længst gået ned da kørte hjemad og søndag var så småt ved at blive til mandag inden vi nåede retur til Jespers lejlighed på Warner Ave. i Huntington Beach.

Sikke en udsigt

posted in: Uncategorized | 0

Fik øjn omkring kl 10.30 hvorefter jeg tog det meget stille og roligt. Planen var at besøge Griffith Observatory og så komme så tæt på Hollywood skiltet så muligt. Første forhindring var dog at min kammerat Jesper først skulle hjem fra arbejde, så klokken blev 15 før vi sad i bilen på vej op til det smukke observatorium beliggende på Mount Hollywood med udsigt ud over Los Angeles.

På vejen derop overværede vi en forfærdelig solo ulykke med en stor 4×4 cabriolet med brede hjul der kom for tæt på de beton elementer der står i midterrabatten imellem de to kørebaner, de store dæk fat i betonen og bilen fløj om på hovedet hvor en cabriolet jo ikke har ret meget at stå imod med. Om føreren overlevede ulykken ved jeg af gode grunde ikke, da vi ikke kunne stoppe op men i stedet fortsatte videre i modsatte retning væk fra ulykkesstedet.

Griffith Observatory var en smuk bygning, opført i 1935 i Art Deco stil og er beliggende i smukke omgivelser med en fantastisk udsigt ud over storbyen samt over til det populære Hollywood skilt der står omkring 2,5km. derfra. Selve observatoriet var indrettet med et meget spændende museum som vi fik et par timer til at gå med at se, hvorefter vi gik op på taget af bygningen for at nyde udsigten. Sidste punkt på dagsordnen, inden vi gik ud og spiste Thai og efterfølgende kørte tilbage til Huntington Beach, blev en tur op til Hollywood skiltet…eller det vil sige så tæt vi kunne komme.