I dag sagde vi farvel til byen Stowe og det skønne område omkring denne lille bjergby. Skulle du nogensinde befinde dig i Vermont og har behov for naturoplevelser, så er Stowe et rigtig godt bud, også selvom det er vinter da de også her deres eget skisportsområde. Men inden vi vendte hjulene mod syd kørte vi op i bjergene nær byen op til Bingham Falls, der er et smukt vandfald. Her brugte vi en lille time på nyde vandfaldet og på at tage et par gode skud.
Herefter kørte vi op til Smugglers’ Notch State Park, et bjergpas som tilbage i tiden var en smuglerute hvor varer fra Canada (blot 60 km. væk) blev smuglet ned til USA.

På vores tur ned igennem Vermont kørte vi via vej nr. 100 der løber ned igennem Green Mountain National Park. Turen var meget smuk og førte os igennem en dal med landbrug og masser af søde små byer. Frokosten blev holdt ved vandfaldet Warren Falls og herefter kørte vi så de sidste ca. 79 kilometer ned til byen Rutland hvor vi sidder nu.

WordPress Grid Gallery

Ja den er (næsten) rigtig nok, det var lige før vi fik is til morgenmad. Efter en god nat her i Stowe kørte vi omkring 13 km. ned af gaden til is-producenten Ben & Jerry’s første is-fabrik, hvor man kunne få en guidet tur rundt i deres fabrik og hvor der selvfølgelig var smagsprøver efter rundturen. Så med lidt “Milk and Cookie” is i maven kørte vi ind til byen Burlington, der er den største by her i staten Vermont. Her gik vi en tur op og ned af deres gågade og kikkede lidt på butikker.

Mens vi gik på gågaden begyndte det desværre at smådryppe lidt så vi nappede en ice Coffee og kørte retur til Stowe hvor vi havde booket endnu en overnatning på The Butler House. Vi faldt lidt for hotellet, byen og omgivelserne + det passede os fint at have en base som vi i dag kunne køre ud fra, så vi nappede altså endnu en overnatning her i Stowe.

På hjemturen gjorde vi et par stop undervejs for at besøge et lokalt æble mosteri, ahornsirup producent og sidst en billedeskærer som stod og skar de flotteste bjørne ud af træ. Han var flink til at stoppe motorsaven og tage en snak med os om hans arbejde og havde vi plads i kufferten havde vi sikkert også købt en bjørn af ham…men de var desværre for store og ville kræve deres egen siddeplads i flyet.

WordPress Grid Gallery

Med gårsdagens voldsomme regnvejr bag os stod vi i dag op til en sol som skinnede fra en skyfri himmel, lige præcis sådan et vejr man kunne ønske sig, hvis man skulle lege bjergbestiger og bestige det højeste bjerg i det nordøstlige USA. Med sine 1917 meter er Mount Washington et imponerende bjerg som giver en fantastisk udsigt til alle sider, for dem der bestiger det…i vores tilfælde betyder bestige dog at vi sad komfortable i vores Buick og lod den klare det hårde arbejde med at få os op af den 12,5 kilometer lange vej til toppen. Alternativt kunne vi nu også have taget turen til toppen med et af de mange tog som siden 1869 har fragtet turister til toppen, et af dem er faktisk et fint damp-lokomotiv.

Vel ankommet til toppen (tak til vores Buick) nød vi vores medbragte frokost med, tør jeg nok sige, turens flotteste udsigt. Men vi brugte det meste af 3 timer på toppen med blandt andet at fotografere, besøge det lille museum og deres souvenir butik, der er fastgjort med lænker til bjerget, da toppen af Mount Washington er det sted i verden der er målt den højeste vindhastighed med 372 km/t. Men i dag skinnede solen og vinden var stille, så vi nød opholdet i fulde drag.

Vel nede igen svingede vi mod vest for at køre mod den lille by Stowe hvor vi havde booket en overnatning i en dejlig taglejlighed på The Butler House. Men inden vi kom til Stowe kunne jeg omkring kl.17 krydse staten Vermont af på min liste, da vi krydsede floden Connecticut River og min liste kom op på 38 besøgte stater.

WordPress Grid Gallery

Det meste af dagen i dag blev brugt på transport fra Acadia National Park i staten Maine og ind i landet til den lille by Campton beliggende i udkanten af White Mountain National Forest i staten New Hampshire.

Men før vi overhovedet kom afsted skulle morgenmaden nydes på terrassen med udsigten ud over Atlanterhavet, en fantastisk måde at starte dagen på. Så gik turen tilbage ind i Acadia National Park for lige at nyde de smukke udsigter en sidste gang hvorefter vi satte vores Buick i D (automatgear) og trillede afsted mod New Hampshire. Undervejs faldt vi over denne antik butik (se billede) som havde fyldt deres hus til randen ja faktisk over randen, med ting og sager hvor alt var til salg. Vi fik 20 minutter til at gå med at kikke på hvor meget “lort” de havde proppet ind i det lille hus. Men der var dog et par spændende ting imellem.

Med ca. 100 kilometer tilbage af dagens 440 kilometer gjorde vi stop for at spise vores frokost og købe lidt ind, men da vi kom ud havde et udvejr trukket op, et udvejr som skulle vise sig at være noget af en mundfuld. Selvom vinduesviskerne kørte på max var det lige før vi ikke kunne se noget og var da også nød til at søge dækning på en P-plads under nogle store træer.

Men efter en et par timer med kraftig regn kom solen endelig frem og vi kunne svinge ind på vores Days Inn hotel i solskin efter 440 kilometer on the road.

WordPress Grid Gallery

Godt trætte og mørbanket efter en aktiv dag, sidder vi nu på vores terrasse og nyder en kold IBC Cream Soda og ikke mindst vores 90 graders view ud over havet her fra vores Sea Breeze hotel i udkanten af byen Bar Harbor i staten Maine. Grunden til at kroppen er noget mørbanket skyldes den 7 kilomter lange vandring vi havde til toppen af Cadillac Mountain for at nyde udsigten ud over Acadia National Park. Turen blev gennemført i 25 graders varme og med en bagende sol, men alle mand nåede toppen og vigtigst af alt, alle mand kom sikkert ned igen.

Turen tog godt og vel 4 timer og vel nede igen tog vi shuttle-bussen videre rundt i parken for at se hvad den ellers havde at byde på. Vi besøgte Thunder Hole, hvor vandet slår ind mod kysten og laver et brag, deraf navnet Thunder Hole. Herfra videre til Jordan Pond hvor det også lige blev til et par billeder af søen, men så var dagen også ved at være brugt (og det samme var vi). Men Inden vi kunne læne os tilbage og nyde udsigten her på vores terrasse, svingede vi lige ind forbi byen Bar Harbor for at proviantere lidt.

WordPress Grid Gallery

Efter en god nats søvn i Portland, Maine gik turen yderligere nordpå i dag. Men inden vi nåede her til Ellsworth lidt uden for Acadia National Park beliggende ud til kysten her i staten Maine, ja så stod den på “lokation hunt” som det hedder. Tilbage i 1994 udkom filmen “Forrest Gump” med Tom Hanks i hovedrollen som den halvdumme Forrest Gump der har et, lad os bare sige, meget spændende liv. Ud over blandt andet at møde amerikanske præsidenter, blive bordtennis stjerne eller arbejde som rejefisker, så løber han også fra kyst til kyst. For dem der kan huske det så vender han om ved et fyr som står ved kysten ud til Atlanterhavet. Fyret hedder Marshall Point Lighthouse og er meget smukt…kan vi sige nu. For vi brugte et par timer på stedet hvor vi fik snuppet et par billeder, spist vores medbragte frokost samt fik set det lille hyggelige museum der er i selve fyrmester boligen.

Efter Marshall Point Lighthouse kørte vi stille og rolig op langs kysten igennem en masse små fiskerbyer hvor man ikke er i tvivl om hvad de primært fisker efter…hummer, hummer og atter hummer og flere steder op langs kysten er der spisesteder med hummer på menuen, ja selv på McDonald’s kan man få hummer.

WordPress Grid Gallery

I dag har vi stort set ikke lavet andet en at cruise op langs strandvejen, dog ikke med nedrullede vinduer og høj musik men mere med oprullede vinduer og fuld blæs på air condition (der er 30 grader udenfor) og med strandvejen mener vi vejen der går op langs den amerikanske østkyst.

Dagen startede dog ud med en tur på det lokale posthus i byen Lowell hvor vi fik sendt et par hilsner hjem til Danmark, hvorefter vi kørte ad I 495 ud til kysten og ud til landevejen A1 der går langs østkysten og har en del meget store og fine huse liggende langs vejen med udsigten ud over Atlanterhavet.

Undervejs nordpå stoppede vi flere steder for at nyde vejret, en Clam Chowder, en udsigt eller en stor is (set i forhold til den størrelse man får i is butikken i Egaa havn). Efter en lille times kørsel kørte vi ind i New Hampshire og efter yderligere et par timers kørte vi ind i Portsmouth og over broen Memorial Bridge som går hen over Piscataqua River og forbinder New Hampshire med Maine og min liste kom op på 37 besøgte stater.

I dag har vi så slået lejer her i Portland, Maine og i morgen går turen videre op nord på.

WordPress Grid Gallery

Boston, Massachusetts er USA’s 24. største by og har et indbyggertal på ca. 667.000. Byen er rig på amerikansk historie og har flere gamle bygninger der stammer helt tilbage fra 1680 og bærer tydelig præg af at være grundlagt af engelske nybyggere. Igennem byen er der en 4 kilometer lang rute markeret med røde sten i jorden, som tager en rundt forbi de mest betydningsfulde bygninger, monumenter, kirker og også skibet USS Constitution fra 1797. Turen kaldes “Freedom Trail” og starter ved parken Boston Common, midt inde i byen og den skulle vi selvfølgelig kikke nærmere på hvilket vi fik det meste af dagen til at gå med.

Men inden vi gik ud på ruten, rundt til de 16 forskellige vartegn gik vi lige et smut ned af Beacon street hvor en vis bar ligger godt gemt nede i en kælder. For dem der husker 80’er serien “Cheers” (på dansk “Sams Bar”) vil bestemt også kunne genkende den udvendige del af selve baren. Desværre var baren lukket da vi kom, så vi kunne ikke gå ind og hilse på Norm, Cliff, Sam eller Carla ?

Efter vores tur rundt på “The Freedom Trail” endte vi ved skibet USS Constitution, en amerikansk fregat fra 1797 som har stor betydning for amerikansk søværns historie. Skibet var desværre under renovering, så det blev ikke til de bedste billeder af skibet, da det var pakket ind i stillads. Men vi fik dog lov til at gå ombord og se nærmere på dette historiske vartegn som var imponerende stor (22 m. længere end Fregatten Jylland).

Ca. kl.18.30 sagde vi farvel til Boston og rullede med toget tilbage til Lowell hvor vores Buick ventede for at tage os de sidste kilometer tilbage til vores Motel 6 hotel i Tewksbury.

WordPress Grid Gallery

Dagen i dag har virkelig stået i søfartens tegn. Vi startede dagen med at trille små 30 kilometer over til den lille by Fall River, hvor jeg på vejen kunne hæve glasset (læs en Dr.Pepper) og byde staten Massachusetts velkommen på min liste over besøgte stater, som nu er oppe på 35 stk.

Men i havnen ved Fall River ligger Battleship Cove som blandt andet er hjemsted for slagskibet USS Massachusetts (BB59) fra 1941. Dette store skib brugte vi ca. 3 timer på at gå rundt og kikke på hvorefter vi kørte ud til østkysten og ud til Plymouth, hvor de første engelske nybyggere ankom i 1620 med skibet Mayflower. Stedet hvor de gik i land er markeret med en sten (Plymouth Rock) og få hundrede meter derfra ligger der en tro kopi af deres skib The Mayflower som de 102 nybyggere sejlede over Atlanten i.

Tilbage i 1620 da de ankom var det desværre bidende koldt og der var ikke meget føde at finde, men heldigvis for nybyggerne blev de kammerater med nogle af de lokale (indianere) som sidst i november bragte dem mad, hvilket amerikanerne hvert år fejre med højtiden Thanksgiving.

Det var vidst nok af søfart for en dag, så efter en omgang Clam Chowder (en lokal muslingesuppe) fyrede vi op for vores Buick og trillede op nord for Boston til byen Tewksbury hvor vi nu sidder.

WordPress Grid Gallery

Ja ok titlen på dette indlæg er noget besynderlig men giver mening når jeg siger at jeg i dag fik fornøjelsen af at kunne krydse 2 stater mere af på min liste over besøgte stater i USA.

Men inden jeg kunne sætte krydser på min liste skulle vi dog lige tjekke ud fra vores Paper Factory Hotel, tage undergrunden ud til JFK lufthavnen og hente vores Hertz udlejningsbil…eller nej skulle vi så ikke. Hvad der lige var årsag til at jeg pludselig skulle til at ringe til Jysk Rejsebureaus nødtelefon for at få ændret vores billeje vil jeg ikke kede jer med her. Men efter to telefonsamtaler med Carsten hjemme i Danmark vinkede vi farvel til Hertz biludlejning og sagde i stedet goddag til Alomo biludlejning.
Resultatet blev en dejlig sort Buick Regal som startede med at tage os nordøst langs vandet og her var det så at jeg efter ca. 40 minutters kørsel kunne krydse staten Connecticut af på min liste og for at det ikke skal være løgn så kørte vi kl.17.40 ind i staten Rhode Island hvilket bringer mig op på at have besøgt 34 af USA’s i alt 50 stater.

Only 16 more to go 🙂

Men dagens køretur på ca. 280 kilometer sluttede så her i en lille forstad til Providence, Rhode Island og i morgen går turen så videre nordpå.

WordPress Grid Gallery