Well what do you know…dagen i dag har ikke budt på meget andet end motorvej. Stod lidt sent op så jeg var først på vejen omkring middagstid. Men efter jeg havde fyldt Dodgen op satte jeg kursen mod Austin, Texas godt 300 km mod vest.

Austin (grundlagt i 1830) er hovedstaden i Texas og har et indbyggertal på omkring 800.000. Én af de indbyggere er Johnny, en gammel barndoms kammerat fra “The good old days” i Studstrup.

Han er dog lige flyttet til byen sammen med hans kone Ginette og deres søn André og som de flinke amerikanere de er, inviterede de mig til hjem, nu da jeg alligevel kørte næsten lige forbi. Efter min ankomst kørte vi en tur Down Town for blandt andet at se The Capital.

Thanks Johnny, Ginette and André for taking me in and taking care of me, you are so nice.

WordPress Grid Gallery

Houston (grundlagt i 1836) er, med sine godt 2 millioner indbygger, USA’s 4. største by.

Houston er hjemsted for NASA’s kontrolcenter hvilket er grundet til at man i april 1970 kunne høre sætningen ”Houston we have a problem” da Apollo 13 missionen fik alvorlige problemer under deres forsøg på at nå til månen.

Så dagens udflugt gik til Lyndon B. Johnson Space Center her i Houston. Selve besøgscenteret var ganske spændende men jeg vil sige, nok mest for børn. Så var jeg mere interesseret i de to forskellige guidet busture som tog en ind bag murene. Vi besøgte kontrolcenteret hvor de styrede samtlige Apollo missioner, The Astronaut Training Center hvor de træner astronauterne og sidst men bestemt ikke mindst en ægte Saturn V raket.

Men det var på en af disse busture at jeg var så heldig at komme til at sidde ved siden af 91 årige Joseph Guy Thibodaux der tilbage i 60’erne og 70’erne havde arbejdet på Apollo programmet sammen med alle de kendte astronauter.
Jeg fik fornøjelsen af at gå rundt sammen med Joseph i omkring én time mens han fortalte en masse historier fra tiden omkring månelandingen. Det var jo helt fantastisk ikke bare at have sin egen guide, men oven i købet én som havde været der selv, fantastisk ?

So Joseph if you are reading this, it was an honor to meet you, and thanks for all your stories.

WordPress Grid Gallery

En tur til New Orleans er vel ikke fuldendt uden en tur ned af Bourbon Street. Så efter at jeg havde smidt min bagage på mit hotel tog jeg en taxa ned til gaden hvor der allerede var godt gang i den med masser af god musik over alt.

Da jeg havde travet gaden igennem 2 gange og efterhånden var godt træt af alle de fulde folk, gik jeg en tur ned til Mississippi floden hvor jeg stod i 2 min og så hvordan floden stille og roligt flød forbi i nattemørket.

WordPress Grid Gallery

Dagens hovedprojekt var at sidde bag rettet med kurs mod New Orleans (hvor jeg for øvrigt sidder lige nu). Men inden det projekt havde Kyle fra gårsdagens dykkereventyr foreslået at jeg tog ud på den lokale militær base for at se The National Navel Aviation Museum.

Efter et par timer med masser af flotte nye og gamle fly sad jeg igen i min Dodge hvorfra jeg kunne se det lokale fyrtårn fra 1859. Jeg kunne ikke stå for det og tog turen op til toppen hvor der var en fantastisk udsigt.

Godt fyldt op af nye oplevelser sagde jeg farvel til Pensacola og Florida og satte kurs mod New Orleans. Men inden jeg nåede så langt fik jeg fornøjelsen af at skrive 2 stater mere til min liste nemlig Mississippi (USA’s 20. delstat) og Louisiana (USA’s 18. delstat). På vejen til New Orleans svingede jeg lige ind forbi USS Alabama som selvfølgelig ligger i staten…..ja du gættede rigtig, Alabama

Men sidder nu i New Orleans klar på nye eventyr 🙂

WordPress Grid Gallery

What a day! På en skala fra 1-10 må jeg sige at vi lander pænt på omkring de 9,99 selvom jeg nærmest blev revet ud af sengen kl.06.30 hvor jeg fik en email som sagde at jeg skulle ud og dykke og skulle møde op på havnen 60 min senere.

Jeg nåede det og kl.8 satte vi kursen mod et punkt 39 km. ude i den Mexicanske Golf. Stedet er hjemsted for The Mighty O (USS Oriskany) et hangarskib fra 1945 som blev dumpet der som kunstigt rev tilbage i 2006.

Et par timer senere befandt jeg mig på 40m dybde med en helt igennem fantastisk udsigt ud over et kæmpe skib. Ja det er sgu svært at finde ord for hvor fedt det var.

Næste dyk var på fragtskibet San Pablo som blev brugt som mål for den amerikanske flådes lidt ”specielle” misil fra 2.verdenskrig. Et misil som faktisk var en båd forklædt som fiskebåd der ville sejle ind i siden på målet og skyde 2 harpuner af ind i skroget hvorefter det selv ville springe i luften.

Efter dagens oplevelser under overfladen tog Kyle (en amerikaner som også var med på turen) og jeg ud og spise på McGuire’s Irish Pub (and if you read this Kyle, thank you so much for the dinner). Et virkelig godt spisested hvor folk der har besøgt stedet igennem tiden har skrevet deres navn på en 1$ seddel og hængt dem op i loftet, i dag hænger der for 1,4 mio $.

WordPress Grid Gallery

I dag sagde jeg så farvel…eller rettere på gensyn til Atlanta, ja jeg vender jo tilbage til denne dejlige by, for en kort stund, når jeg engang skal returner Danmark. De sidste to dage hvor jeg har set mig omkring i byen har jeg boet på The Highland Inn som er et sødt lille hotel fra 1927 der ligger i The Poncey-Highlands.

Dagen startede dog med at Skype hjem til min dejlige niece Alberte som holdt fødselsdagsfest da hendes fødselsdag er lige rundt om hjørnet (9/7). Da det meste af familien var samlet fik jeg også mulighed for at hilse på dem. Det var dejligt at få lov til at udtrykke sig på dansk igen og bestemt dejligt at snakke med Alberte og resten af familien.

WordPress Grid Gallery

Kl.10 pakkede jeg min Dodge Avenger og vendte hjulene mod sydvest for at køre mod Pensacola som ligger ved den Mexicanske Golf. Efter ca. én times kørsel fik jeg fornøjelsen af at kunne krydse endnu en stat af på min liste, nemlig Alabama (USA’s 22. stat). Men der var jo kun én måde at fejre det på nemlig at fyre godt op for “Sweet Home Alabama” på anlægget og så ellers blæse derud af med en kold Dr.Pepper i hånden 🙂

Planen for i morgen var dykning på hangarskibet USS Oriskany. Men på grund af at vejret ikke arter sig at sejle 39 km ud på åbent hav, er dykket udskudt til tirsdag hvor det ser ud til at klarer op. Så mandag står vidst åben…men jeg har da vished om et flymuseum som kun ligger 1 times kørsel fra Pensacola 😉

Første etape gik fint, jeg følte virkelig jeg havde gode ben også selvom det er over 2 år siden at jeg sidst har kørt “enkeltstart” og draget ud i verden alene. Men første etape gik godt, jeg blev sat på toget i Aarhus med kurs mod KBH omkring kl.21 (tak Rikke for at du ville sende mig afsted).

Nu er det sådan at check in foregår i en selvbetjenings stander som man selv skal stå og kommunikere med. Ja den venlige check in dame/mand er skiftet ud med en let kedelig grå stander der på ingen måde kan forstå at man gerne vil sidde ved vinduet når man nu skal ud og flyve, så det blev til et sæde midt i flyet…

Nå men da jeg så skal aflevere min bagage til hende den venlige “baggage drop” dame tænker jeg at jeg da ligeså godt kan høre hende om hun ikke kan skaffe mig en vindues plads…og til alt held så kunne hun 🙂 Jeg fik nok det bedste sæde i flyet med masser af benplads og et panorama vindue af den anden verden til at kikke ud af…

Vise ord fra en rigtig god rejsebogs forfatter hvis bøger jeg holder meget af og kun på det varmeste kan anbefale (kik her: Amazon) Så det er med disse ord i tankerne at jeg nu pakker rygsækken og nok engang flyver over Atlanten for at begive mig ud på The US13 Road Trip, nu med sydstater!