Fra Branson til Memphis

posted in: Uncategorized | 0

Da jeg stod op i dag var der lidt overskyet og temperaturen var omkring 25 grader, så det var ganske behageligt. Som jeg skrev i sidste indlæg så var min dejlige niece Alberte grunden til at jeg var kørt til Branson. Byen har nemlig et lidt specielt udseende Titanic museum, og da Alberte jo er vild med denne historiske begivenhed tænkte jeg at jeg ville køre forbi for at finde ud af om det var/er et besøg værd. Så kære Alberte, du kan tro jeg tænkte meget på dig mens jeg gik rundt på dette museum da jeg ved hvor meget du gerne vil se det. Men jeg er sikker på at du nok skal få det at se en dag.

Ved indgangen får man for øvrigt udleveret et stykke papir med et navn på. Navnet er på en virkelig person som var med på skibet enten som Crew, 3. 2. eller 1.klasse. Inden man så folader museet kan man på en væg se navnene på alle de ombordværende og er ”ens navn” understreget, ja så overlevede man katastrofen.

Jeg fik tildelt Charles Thomas Newman, en 32 årig englænder fra Southampton som var Storekeeper på skibet. Desværre vidste det sig, som for så mange andre, at Charles aldrig nåede til New York, men døde denne skæbnesvanger nat. Desværre måtte man ikke tage billeder inde i selve museet hvor de blandt andet har en kopi af The Grand Staircase som var utrolig smuk og bestemt et foto værd, men sådan skulle det ikke være.

Efter ca.2 timer havde jeg været museet rundt, var fyldt godt op med historien omkring Titanic og klar på at køre de 500 km. ned til Memphis, Tennessee. Min GPS gav mig lov til at køre igennem The Ozark Mountains og efter ca. 300 km. kørte jeg ind i Akansas og en stat mere blev krydset af på min liste. Efter yderligere én times kørsel ændrede landskabet sig pludselig drastisk jeg befandt mig nu omgivet af marker i et meget fladt landskab.

Marker i Arkansas

Da jeg havde kørt ca.20 min i dette nye landskab troede jeg at min Dodge havde problemer for der var en lyd. Det vidste sig dog at være en flyvemaskine som fløj rundt og sprøjtede markerne og den var ikke alene, pludselig var der 3 der fløj på kryds og tværs af den motorvej jeg kørte på. Jeg lagde flyvemaskinerne bag mig og alt imens solen gik ned i den flotteste solnedgang, rullede jeg de sidste 100 km. ned til Memphis, Tennessee (hey endnu en ny stat).

 

Chanute, Kansas

posted in: Uncategorized | 0

Ok der er gået et par dage siden sidste indlæg her på min blog. Grunden er at de sidste to dage mest af alt har budt på kørsel. Siden sidste indlæg har jeg bevæget mig fra Wichita Falls og op til byen Chanute, Kansas som har en speciel betydning for mig, hvorfor, venter jeg lige med ? For da byen jo ligger i staten Kansas, kunne jeg omkring kl.10 her i dag skrive Kansas på min liste over besøgte stater ? Og nå ja i går fik jeg fornøjelsen af at køre igennem Oklahoma som i den grad tog for sig af mine Quarters. Jeg havde ikke kørt mere end 5 min i den stat før den første Toll-Road bød mig velkommen. Hele 85 dkr. skulle de have i alt for at lade mig køre igennem deres stat…..

Nå men grunden til at jeg kørte omkring 700 km. nord på op til Chanute i det sydlige Kansas er at min rigtige gode ven Michael Winslow fra Weatherford i Texas, har skrevet en virkelig god bog om hvordan det var at vokse op i sådan en lille by i Kansas. Bogen mindede mig om TV serien “Mine Glade 60’ere” (The Wonder Years) som blev vidst på dansk TV tilbage i 80’erne. Jeg fortalte Michael at jeg var helt vild med hans historier hvilket han selvfølgelig blev glad for at høre og tilbød mig en guidet tur rundt i byen, hvis jeg nogen sinde kom på de kanter.

Det besluttede jeg mig for på denne tur, så derfor havde jeg i dag min helt egen guidet tur rundt i Chanute sammen med Michael og hans dejlige kone LeAna.

Michael klatrede flere gange op i det, tilbage i 60'erne

Thanks Michael and LeAna for driving all the way from Weatherford just to give me a guided tour.

I am very grateful ?

Da rundturen var slut sagde jeg et svært farvel til Michael & LeAna og vendte næsen mod syd for at køre godt 400 km. syd øst til byen Branson i staten Missouri….hey endnu en ny stat ?

Men inden jeg nåede til Branson kørte jeg lige igennem Springfield, desværre kunne min GPS ikke helt finde 742 Evergreen Terrace, og selvom jeg endda svingede ind til det lokale nærbutik (Kwik-E-Mart) for at få lidt kørsels vejledning fandt jeg aldrig det jeg søgte ?

Resten af turen ned til Branson kørte jeg igennem The Ozark Mountains som er de flotteste bjerge beklædt med masser af skov. Grunden til at jeg netop er kørt til Branson er udelukkende på grund af min dejlige niece Alberte. Og hvorfor så det, ja det svar kommer i morgen. Cliffhanger!! He he ?

 

 

En sidste Fandango

posted in: Uncategorized | 0

I dag var det søndag og tid til at skilles efter en fantastisk weekend sammen med nogle dejlige positive mennesker. Og selvom jeg har besøgt stederne flere gange nu så var det bestemt ikke kedeligt ét eneste sekund.

So this goes out to all the Faithful who were on the UF13 both in person or in spirit:

Thank you for a absolutely fantastic weekend and have a safe trip back home. See you next time…there will be a next time, right Jeff 😉

Den sidste lokation

Det endelige farvel sagde vi ved filmens sidste scene og efter det obligatoriske fællesbillede forsvandt vi alle i hver sin retning….eller det vil sige at Brian Cesak (skuespilleren i den blå skjorte) Mark (stribet trøje) og Elizabeth (lys blå trøje) skulle alle flyve hjem til Austin fra El Paso og havde masser af tid inden flyet gik. Så det var jo nærliggende at smutte til en Søndags Messe i kirken der ligger ved lokationen. Da det ikke er hver dag at de lokale får fremmede på besøg var de nysgerrige efter at vide hvorfor de var der. Da det gik op for dem at vi kom på grund af Fandango og at Brian medvirkede i filmen blev de alle tre straks inviteret med til søndags middag som æresgæster hvilket de gjorde, så vidt vides.

Jeg selv vendte dog snuden mod Midland, Texas sammen med min gode ven Jeff og hans dejlige kone Kathy. Omkring kl.14 sad jeg så igen i min trofaste Dodge klar på at køre nord på og efter yderligere 4 timers kørsel havde jeg fornemmelsen af at jeg ikke skulle køre mere og da der stod Wichita Falls på byskiltet tænkte jeg det var da det perfekte sted at overnatte efter en weekend i Fandango’s tegn. Hvorfor? Ja det kan du jo spørge mig om næste gang vi ses 🙂

On the road again

Ultimate Fandango ’13, Part 2

posted in: Uncategorized | 0

Hmm så tager man hele vejen over til West Texas som gerne skulle byde på høj sol og varmegrader på omkring 45 grader og hvad sker der…det pisser ned og der er 25 grader….hmm.

Nå men regn eller ikke regn, dagen i dag var ualmindelig fantastisk. Vi var klar til afgang omkring kl.8 og efter vi havde sagt farvel til den lokale turistchef som var mødt op for at ønske os god tur, kørte vi mod vores første stop som var DOM Rock. Denne lokation ligger midt i Big Bend nationalparken som ligge helt nede ved grænsen til Mexico, med floden Rio Grande som det eneste der skiller de to lande fra hinanden. På vejen derned blev vi mødt af stenskred og oversvømmet veje på grund af regnvejret.

Selvom det stadig regnede da vi ankom til lokationen trodsede vi vejret og stod ud for at tage nogle billeder. Ja der var faktisk to som valgte at blive forlovet på stedet (Congratulations Tracy and Richard). Da vi var blevet godt våde kørte vi mod byen Presidio for at spise og ikke mindst tanke bilerne op.

Mig

Resten af dagen stod den mest på motorvej da vi havde omkring 200 mil til vores hotel som var i El Paso, Texas.

Efter check-in gik vi alle ud og spiste på den lokale restaurant “Cotton-Eye Joe” og mens vi spiste gik solen stille og rolig ned (ja solen kom frem til sidst og det blev til omkring 35 grader) bag ved bjergene i Mexico.

Fik jeg nævnt at jeg for øvrigt mødte en Black Widow edderkop i dag…up close.

 

Ultimate Fandango ’13, Part 1

posted in: Uncategorized | 0

Har været lidt fraværende her på bloggen de sidste par dage. Grunden er at jeg er på en såkaldt “Lokation Hunt” rundt i West Texas sammen med en masse forskellige mennesker fra overalt i USA. Det er 3. gang jeg er med på turen og denne gang har vi været så heldige at vi har hele 3 af skuespillerne med på vores tur rundt til mange af de forskellige steder hvor filmen som hedder Fandango (1985) blev filmet.

For dem af jer der kender filmen kan jeg fortælle jer at vi har piloten fra filmen “Truman Sparks” spillet af  Marvin J. McIntyre (også kendt fra Back To The Future part III), pigen “Lorna” spillet af Robyn Rose og ikke mindst Brian Cesak som spiller “Lester” som det meste af tiden i filmen ligger i bagruden af deres “Cadilac 1959” og sover sin brandert ud.

Brian Cesak, Robyn Rose & Marvin J. Mcintyre

Det er helt fantastisk at være på denne tur og mange af de steder vi kommer bliver vi budt velkommen af de lokale. I byen Alpine kom selveste borgmesteren ud for at møde os og gav endda min rigtig gode ven Jeff Brookings nøglen til byen. Alle man møder undervejs er utrolig imødekommende og venlige og man føler sig virkelig velkommen.

Jeg fik fornøjelsen af at køre dagens mange kilometer mellem lokationerne primært sammen med filmens uden tvivl mest bemærkelsesværdige karakter Truman Sparks, spillet af Marvin J. McIntyre. Det var en stor fornøjelse og der blev snakket en del undervejs da denne herre har spillet med i mange film blandt andet med Clint Eastwood og har masser af spændende historier at fortælle.

Men her er lidt blandet billeder fra i dag hvor vi besøgte 6 af filmens lokationer. Lige nu er vi i Alpine hvor vi overnatter på det lokale Hampton Inn…hey vi har jo nøglen til byen 🙂 og i morgen går turen, eller skal jeg sige jagten, så videre ud efter flere af filmens mange lokationer.

Det så skønt at bo på landet

posted in: Uncategorized | 0

Så er jeg sgu kommet på landet 🙂 Byen Brock som jeg nu har boet i hos mine venner Michael og LeAna i nu to dage er mest en samling huse midt ude på landet, ca 45 min. vest for Forth Worth. Her er stille det meste af tiden (ud over selvfølgelig Cikaderne), men dog specielt om natten hvor der også er den klareste stjernehimmel.

Nå men i går (17/7) tog jeg det med ro, valgte at køre ind for at se Forth Worth Stockyards som tilbage i 1876 var et knudepunkt for kvægtransport da det var her jernbanen gik igennem på sin tur fra øst til vest (og omvendt). I dag er kvæget væk og det er mest turister som bliver gennet rundt imellem de forskellige souvenir butikker, forlystelser og barer. Men to gange om dagen laver de lokale et show for turisterne hvor de tager en 10-15 stykker kvæg, af racen Texas Longhorn, og rider dem op af hovedgaden. Grunden til at de hedder Texas Longhorn siger jo næsten sig selv 🙂

Efter min tur i “det vilde vesten” tog jeg ud til Fort Worth Botanical Gardens hvor jeg brugte næsten 2 timer på bare at gå rundt i deres kæmpe have fyldt med flotte blomster, dyr og insekter. Kl.16 returnerede jeg Brock hvorefter vi alle 3 tog ud og spiste på den lokale Logans Roadhouse (Thank you for the dinner Michael and Leana).

 

 

 

Texas School Book Depository

posted in: Uncategorized | 0

Titlen på dette indlæg bære samme navn som den bygning hvorfra der blev affyret skud fra kl.12.30 d.22 november 1963. Skuddene ramte USA’s 35. præsident John Fitzgerald Kennedy som en halv timer senere blev erklæret død.

Dagens eneste stop var for at se dette historiske sted og jeg må sige at det var noget specielt at stå på netop dette sted som man har set så mange gange i film og tv. Det var på 6 etage at den formodede drabsmand  Lee Harvey Oswald affyrede skuddene fra, hvor der i dag er et rigtig flot museum som fortæller hele historien omkring denne skæbnesvanger dag for USA.

Efter dette besøg kørte jeg vest mod den lille by Brock hvor Michael og LeAna bor, et par rigtig gode venner der har tilbudt mig at overnatte et par dage hos dem inden turen går videre vest på.

Waco the home of Dr.Pepper

posted in: Uncategorized | 0

Overskriften fortæller vidst det hele om dagens oplevelse, men Waco er hjemsted for læskedrikken Dr.Pepper og da jeg jo er vild med denne drik er byen jo nærmest som Mekka for mig.

Jeg startede dagen rigtig godt med en omgang Skype med Rikke og Merethe hjemme i Danmark. Kl.12 tjekkede jeg ud af mit hotel og begav mig ud i regnvejret (Ja det er regner temmelig meget her i midt Texas hvilket er lidt usædvanlig på denne årstid).
Museet er beliggende midt i byen i en smuk gammel bygning og har en flot samling af Dr.Pepper ting og sager helt tilbage fra den spæde start og frem til i dag. Jeg brugte omkring to timer i museet før jeg gik amok i deres souvenir butik.

Nå her er så lidt af den historie jeg lærte idag:
Dr.Pepper består af en sammenblanding af 23 forskellige smage og blev opfundet og patenteret helt tilbage i 1885 af farmaceut Charles Alderton. Den kvikke læser vil vide at hvis Dr.Pepper er fra 1885 så er drikken ét år ældre en Coca-Cola da den først kom på markedet ét år senere. I de første 19 år blev drikken kun solgt i Waco i ”Morrison’s Old Corner Drug Store”. Men efter at man tog den med på Louisiana Purchase Exposition (en slags handelsmesse) i 1904 blev den udbredt i resten af USA.
Nå det var vidst nok historie for denne gang. Resten af dagen blev brugt på at køre til storbyen Dallas som jo deler navn med en populær TV-serie fra 70’erne. Så i morgen når jeg køre ind til centrum lover jeg at nynne themaet fra denne serie 🙂

Canoeing the Colorado River

posted in: Uncategorized | 0
I dag søndag var min plan at sig farvel og tak til Johnny, Ginette and André og køre videre nord på mod Dallas. Men inden jeg fyrede op for Dodgen ville vi en tur ud og sejle i kano på Colorado River. Men inden da skulle vi da en tur i noget så skandinavisk som IKEA, hvilket var en interessant oplevelse.
Det var specielt sjovt at se de svenske specialiteter som de solgte i en lille butik ved indgangen. Der var flødeboller, knækbrød, marinerede sild, rugbrød og meget andet som fik en til at savne det dejlige danske frokostbord.
.
Efter IKEA tog vi ind til Austin igen for at tage en tur på Colorado River i kano som var helt fantastisk i det dejlige vejr. Vi sejlede rundt i en lille time og fik set fiskehejre, sommerfulge, fisk, masser af sump-skildpadder, alt sammen med Down Town Austin som baggrund.
.
Kl.17 sagde jeg farvel til Johnny, Ginette and André og satte mig godt til rette i min skønne Dodge og tog I35 North mod en lille by ved navn Waco som for de fleste er en ganske almindelig lille by i midten af Taxas. Men for mig er det som Mekka 🙂 Hvorfor det er det, får I svar på i morgen hvor jeg skal ned og besøge ”det”.
.
.

Tur til Westcave Preserve

posted in: Uncategorized | 0

Efter en god nat søvn, et godt morgenmåltid og en rigtig god kop kaffe (lavet af Johnny’s kone Ginette) kørte vi alle 3 ud til Westcave Preserve som er et grotte system beliggende vest for Austin.

Den del af Texas som Austin ligger i befinder sig i en periode med utrolig høje varmegrader og har ikke fået ret meget vand de sidste par år, så flere steder er meget udtørret. Men den lille hule som vi besøgte var nu frodig og grøn og på vejen ned til selve hulen fortalte vores guide om alle de dyr og planter som vi mødte undervejs.