Ja ok endnu en lidt misvisende overskrift, men stedet jeg har været hedder White Sands hvilket jo er Hvidesande på dansk. Men jeg har brugt det meste af dagen på at gå rundt i White Sands National Park og selvom jeg har besøgt stedet før, det var tilbage i 2015, så var det fedt at gense stedet. Ved ankomst var der dog lidt overskyet, men ingen synlige regnbyer i sigte. Så jeg trak i mine vandrestøvler og gik en 5 km tur ud i sand klitterne. Heldigvis var ruten vel markeret med pæle hele vejen rundt for uden dem kunne man uden problemer farre vild i dette hvide sand landskab.
Jeg havde håbet på at der ville være en fantastisk solnedgang ned bag bjergene ude i horisonten og planen var nu også at blive for at opleve det, men ved 15 tiden trak der byger op sydfra med torden og lynild, så jeg stak halen imellem benene og kørte tilbage til byen Alamogordo.




Leave a Reply