Ja ok overskriften lyder mere dramatisk end det der i virkeligheden er forgået i dag. For jeg har jo været bosat nær byen Carlsbad i staten New Mexico og nu skal jeg ikke kloge mig på hvad byen ellers er kendt for, men en let google søgning viser i hvert fald hvad byens hovedattraktion er, nemlig Carlsbad Caverns National Park og den besøgte jeg selvfølgelig og nå ja da grotten jo ligger under jorden, helt præcis 230m under jorden, ja så er jeg gået under jorden…i hvert fald i et par timer.
Besøgte også parken tilbage i 2010, men da det jo er 15 år siden og stedet godt kunne klare et genbesøg, så brugte jeg hele dagen i parken, når jeg nu alligevel havde en hel dag til rådighed + har årskort til samtlige National Parker, det såkaldte “Amerika The Beautiful” kort.
Så omkring kl.10.30 vinkede jeg farvel til dagslyset og gik ned i mørke, ned af den ca. 2km lange sti ned til selve hulen hvor der er en selv guidet gårtur på ligeledes 2km.
Det var nu stadig en kæmpe oplevelse at se de fantastiske Stalagmitter og Stalaktitter der er blevet dannet igennem mange tusind år, imponerende hvad moder jord er i stand til at forme, hvis blot hun får tid nok.
Kl.15.30 var jeg klar på at komme til overfladen igen, via den altid tilstedeværende elevator…ja man skulle jo nødigt komme til at bevæge sig. Vel ved jordoverfladen igen var planen entlig at vente på Flight Of The Bats hvor millionvis af flagremus flyver ud af hulen, men med 2,5 timer til “afgang” mente jeg at det lige var lang nok tid at slå ihjel i en semi-lukket besøgscenter. Så jeg sluttede besøget af med en interessant Ranger-Talk hvor Ranger Dan fortalte om projekt “Bat Bomb” hvor amerikanerne under 2. verdenskrig eksperimenterede med at bruge flagremus (fra Carlsbad Caverns) som levende bomber. En skør idé som faktisk endte med at virke og ville kunne bruges hvis ikke det var fordi der kom en “Little Boy” og “Fat Man” og gjorde en ende på krigen.
Læs om projekt “Bat Bomb” her.





Leave a Reply