Av for en rummand

posted in: Uncategorized | 0

Der har ikke været det helt store at berette om de sidste 3 dage, da den har stået på transport det meste af tiden. Det er da også blevet til ca. 1200km siden jeg i lørdags forlod Moab. Første stop blev byen Gallup og turen derned bød på noget smuk varieret landskab, med bjerge til at starte med, så over i prærie landskab for til sidst at slutte af i nåleskov. Det blev kun til to stop på denne første del og et af dem var ved en rigtig turistfælde. Jeps jeg faldt ligesom så mange andre i og svingede ind til Hole N’ The Rock der tilbage i 1940’erne var et hjem for familien Christensen. Det var faderen Albert Christensen der begyndte at hugge ud i sandstens klippen for at skabe et hjem for sin familie. Efter Alberts død i 1957 blev stedet åbnet for offentligheden, så man kunne komme ind og se hvordan familien Christensen boede.
Efter byen Gallup rettede jeg hjulene mod øst, trillede igennem Albuquerque hvor jeg havde et kort stop ved museet National Museum Of Nuclear Science & History og endte dagen i Santa Rosa.
I dag har jeg så kørt strækningen Santa Rosa og ned til Carlsbad KOA hvor jeg har etableret en Camp og skal have fornøjelsen af at sove i mit dejlige telt. Jeg tror nu ikke jeg kommer til at fryse for i skrivende stund (en time før solnedgang) er her 33 graders varme.

Nå ja jeg havde et stop i byen Roswell i dag da jeg så en rummand der stod i vejkanten, han sagde ikke så meget og stod mest og stirrede ud i luften…sikkert på grund af den lange flyvetur.

Leave a Reply

Your email address will not be published.