Med sine 1776 fod (541 meter) er New Yorks nye varetegn, “One World Trade Center” et noget imponerende syn, når man står ved foden af det, bøjer hovedet bagover og kikker mod toppen. Skyskraberen som også hedder “Freedom Tower” stod færdig i juli 2013 men åbnede først sit observations dæk i midten af 2015. For at komme til observations dækket skal man heldigvis ikke tage trappen men derimod en elevator men for dem der godt kan lide at køre i elevatorer kan jeg oplyse at turen desværre ikke tager andet end 60 sek. før man kan træde ud på 102 etage hvor jeg skal hilse at sige at der er en ganske udmærket udsigt, specielt på en dag som i dag med klart vejr.

Efter en tur til toppen af den højeste bygning på Manhattan gik vi ned igennem Wall Street og ned til South Ferry hvor færgen over til Staten Island afgår fra og er en af de få gratis fornøjelser der er at finde i New York. En sejltur på ca. 30 minutter og du er over på Staten Island hvor udsigten over til Manhattans skyline er imponerende, så vi satte os ved havdefronten og nød udsigten og den store aktivitet af skibe i alle størrelser der sejlede på kryds og tværs af havnebassinet.

Nok engang tilbage i menneskemylderet på Manhattan gik vi nordpå ad Broadway hele vejen op til East 10th. St. hvor vi mødtes med min gode ven Marvin som vi tog en kop kaffe med på Veniero’s på 342 E. 11th St. Denne specielle café har serveret de lækreste kager siden 1894 og her må jeg lige anbefale deres Chocolate Truffle med hindbær marmelade, hvis du nogenside kommer der forbi.

Efter vi havde sagt farvel til Marvin sagde vi også farvel til Manhattan og hoppede nok engang under jorden for at tage linje R hjem til vores hotel.

WordPress Grid Gallery

“Hot town, summer in the city” er første linje i Joe Cocker’s sang “Summer in the city” fra 1994 og er hvad vi oplever i disse dage her i New York. I dag lå temperaturen på omkring 30 grader og solen skinnede fra en til tider let skyet himmel. Men når der ikke var en sky for solen var det tydeligt at se hvilken side af gaden der lå i skygge…det var der alle menneskerne gik.

Men vi startede dagen med at få tanket min amerikanske telefon op så jeg igen kan komme i kontakt med omverdenen…i hvert fald det amerikanske del af denne verden. Herefter gik vi op til Lincoln Center for the Performing Arts for at se New York Philharmonic, The Metropolitan Opera og The New York City Ballet. Men vigtigst af alt så fik jeg fat i en Emergenzy Clown Nose i deres souvenir shop, for som der står på dåsen den lå i: “Never leave home without one”.

Ellers fik vi også set nærmere på Central Park som vi gik igennem både på vores vej til og fra The MET (Metropolitan Museum of Art) som vi også brugte et par timer på at se. Ellers bød dagen på en tur ned til Grand Central Terminal hvor danske Claus Meyer har åbnet en del butikker samt en restaurant. Det så bestemt interessant ud og det var sjovt at se dansk blåbær marmelade på hylderne i bageriet, hvordan amerikanerne lige klare udtalelsen af blåbær ved jeg ikke lige, men håber de får smag for de danske kvalitetsvare.

Efter Grand Central Terminal var klokken omkring 17 så vi satte nok engang kursen mod Long Island City og vores papir fabrik hotel. Solnedgangen blev nydt på 5. sal med Manhattan i forgrunden, dog kun af undertegnet da rasten af holdet allerede havde fået sig placeret på sengen med de trætte fødder oppe.

WordPress Grid Gallery

Enten var vi gået i seng tidligt i går aftes eller også var der lidt jetlag indblandet, for kl.05.30 var vi alle vågen og klar til at stå op. Morgenmaden bestående af æg, bacon, kartofler og en god kop kaffe blev indtaget på den lille “All American Coffee Shop” på den anden side af gaden, lige overfor vores hotel. En god sund start på dagen når man nu er i The Big Apple…;)

Herefter hoppede vi ned under jorden for at tage Subway’en over på Manhattan hvor vi lavede et par skift for at komme over i en linje som ville kunne tage os til High St. station i Brooklyn hvor første punkt på dagsordenen var at nyde udsigten nede fra bredden af East River i Brooklyn Bridge Park og over på Manhattan. Kort efter blev punkt to også krydset af på listen, da det indebar en gåtur over selve Brooklyn Bridge.

Da vi nu befandt os tæt på Ground Zero var det selvfølgelig nærliggende at gå forbi parken for at se den + tage bestik af kø-situationen for at komme ind og se 9/11 Memorial Museum. Da jeg selv havde forventet at der ville være en flere timer lang kø for at komme ind blev jeg noget overrasket over at se at der kun stod ca. 10 personer i køen. Så med udsigten til at kunne gå lige ind, uden at stå i kø, gik vi selvfølgelig ind og så det. Vi brugte ca. 3 timer på museet som jeg dog selv havde set da jeg sidst besøgte New York tilbage i 2014, men det var nu stadig meget rørende.

Efter 3 timer under jorden i noget kølig aircondition, var det noget af en hammer vi fik i hovedet da vi var færdige og trådte ud af døren og ud i 30 grader. Dog var vi heldige at det luftede lidt samt at turen nu gik nord på op igennem Hudson River Park hvor vi kunne gå stille og roligt op mod The Highline Park som var næste stop. På vejen nord på havde vi dog et ufrivilligt stop på ca. 20 minutter, da sorte skyer trak ind fra vest (fra New Jersey) og himmelen kort tid efter i den grad åbnede sig. Heldigvis for os kunne vi søge ly for regnen under indkørslen til en parkeringskælder og ca. 20 min. senere kunne vi begive os videre.

Efter en tur op igennem The Highline Park var dagen efterhånden godt brugt…ja det var vi faktisk også selv, så vi hoppede ned i jorden igen for at tage Subwayen linje M tilbage til 36th. St. og vores Papir Fabrik Hotel.

WordPress Grid Gallery

Hvad gør man hvis man er lidt træt af det gamle England og deres Brexit, man tager selvfølgelig til New England for at se om det ikke skulle være bedre. Som sagt så gjort og kl.17 (4 timer forsinket) amerikansk tid i dag satte vores Airbus hjulene ned på asfalten i John F. Kennedy International Airport her i staten New York. Forud venter blandt andet 3 dage i New York City med alt hvad det indebærer, ca. 2000 kilometers kørsel rundt i New England som indebærer staterne Connecticut, Rhode Island, Massachusetts, New Hampshire, Maine, Vermont, New York og New Jersey, en burger eller to, lidt Dr. Pepper og forhåbentlig en utrolig stor mængde oplevelser.

Ruten ser som udgangspunkt således ud (se billede herunder), men som altid er der plads til ændringer i planerne hvis der skulle vise sig noget “must see “på vejen.

På turen har jeg været så heldig at få hele to copilots med i form af mine dejlige forældre. Vi har i mange år haft en aftale om at vi skulle til New York City (igen), men sådanne drømme har det tit med blot at blive ved drømme. Men ikke denne gang…2016 skulle blive året hvor vi tog turen over Atlanten og nu sidder vi så her på 4. etage på Paper Factory Hotel i bydelen Long Island City med view ind over Manhattan…ja ok fair nok det eneste vi kan skimte er toppen af Robert F. Kennedy broen over til Manhattan.

Det var så 33 ualmindelige gode dage i det amerikanske og en tur som bød på masser af fantastiske oplevelser og imødekommende mennesker. Turen startede med 5 dage i Chicago som bestemt kan anbefales hvis man har brug for lidt alternativt til den populære byferie i New York. Og finder du dig selv i Chicago en dag, skal du ikke snyde dig selv for et besøg på The Art Institute of Chicago som jeg var vild med og efter min mening var det bedste museum i byen.

Efter 5 spændende dage i USA’s 3. største by som også inkluderede to dyk i den nærliggende Lake Michigan, så satte jeg mig til rette i en Kia Optima og drog ud på en Road-Trip rundt i store dele af midtvesten. Køreturen bragte mig til Texas i syd og Wyoming i vest og Minnesota i nord og endte med at runde de 5.000 miles (ca. 8.000 kilometer) da jeg 26 dage senere var tilbage i Chicago. Det var 26 dage fyldt med gode oplevelser, godt vejr, gode mennesker, gode burgere, og en god mængde Dr. Pepper.

Med 8.000 kilometer tilbagelagt i en Kia Optima der trillede omkring 14,3 km. pr. liter. så endte mit forbrug på ca. 562 liter benzin. Med priser på brændstof der stadig er billig set i forhold til danske priser (prisen på én gallon ligger lige nu på ca. $3 hvilket svare til 5,47kr. pr. liter) så endte udgifterne til benzin på sølle 3.074kr.

Jeg fik besøgt 11 stater på denne tur hvoraf 7 af dem var nye, hvilket bringer mig op på at have besøgt 32 af de 50 stater der udgør Amerikas Forenede Stater.

Lidt facts om selve turen:
Den samlede pris for hele svineriet blev på ca. 44.500 kr. (dollar kurs 6,75) men her skal det siges, at jeg som udgangspunkt valgte at opleve noget frem for at spare en mønt. Så det blev til en stor sum penge for 33 dage, men jeg føler i den grad at jeg har fået “valuta for pengene” i form af ualmindelige fede oplevelser.

Hvis vi splitter hovedudgifterne lidt ud, så ser regnestykke således ud:
– Fly med AirBerlin ca.6.500 kr.
– Billeje (Midsize) i 26 dage ca.7.500 kr.
– Hoteller ca.14.500 kr.
– Lommepenge ca.16.000 kr.

Her 10 dage efter igen at have fået dansk grund under fødderne kan jeg se tilbage på en Road-Trip der blandt andet gav mig en flot udsigt ud over Chicago fra toppen af Willis Tower, dykning i Lake Michigan, en tur op i The Gateway Arch i St. Louis, en fantastisk weekend med andre Fandango fans, hvidt sand mellem tæerne i White Sands, tynd luft i Rocky Mountains, udsigt til Mount Rushmore, en hike til Harney Peak, en tur igennem Badlands N.P., en tur i en flyvemaskine fra 1929 samt meget meget mere af små eller store oplevelser. Men med 18 stater som jeg endnu ikke har besøgt, er jeg ikke færdig med USA og jeg kan mærke at der igen snart står USA på flybilletten.

Thank you and God bless America

Så synger min USA2015 Road-Trip, nu i The Midt West, i den grad på sidste vers. Jeg har nu tjekket ind på mit sidste hotel her i bydelen Rosemont i Chicago og fra mit hotel vindue kan jeg se hvordan flyene konstant letter fra O’Hare lufthavnen. I morgen er det så min tur til at hoppe ombord i et af dem og for alvor sætte punktum for denne tur, med en 9 timer lang flyvning til Berlin efterfulgt af en lille tur på 60 min. til København, hvor jeg er så heldig at have et par forældre stående for at byde mig velkommen hjem og ikke mindst bringe mig det sidste stykke hjem til smilets by, Aarhus…kan man være mere heldig 🙂

Efter at have tjekket ud fra mit hotel i dag kørte jeg ind til Chicago Fashion Outlet for at se om de havde noget jeg skulle have med hjem…det må jeg sige de havde, desværre ville de også have en forfærdelig masse penge for det, set i forhold til at det var et Outlet. Så jeg købte mig en pakke tyggegummi og gik op på øverste etage af parkeringshuset hvor der til den ene side var en fantastisk udsigt ind over O’Hare lufthavn og til den anden side Chicago’s skyline. Så her stod jeg en stund, kikkede på flyene der kom ind til landing som perler på en snor, reflekterede lidt over hvad jeg har oplevet den sidste måneds tid og sagde farvel til Chicago.

I morgen kl.15.25 lokal tid går turen så hjemad, hjem til dansk mad, det danske “sommer” vejr og min egen seng…det skal sgu nok blive godt.

WordPress Grid Gallery

Et besøg i Milwaukee er ikke fuldendt uden et besøg på Harley-Davidson museet som man finder midt i byen, ja det var faktisk hele grunden til at jeg i dag tog et stop her. Milwaukee anses som Harley’ens fødeby da det var her de to barndomsvenner William S. Harley og Arthur Davidson tilbage i starten af 1900 tallet fik idéen til at bygge en motordrevet cykel.
Den første Harley trillede ud af deres lille skur på 5×3 meter omkring 1903 og siden da må man jo sige at det er gået fremad for det lille firma, med undtagelse af en periode i 1980’erne.

Museet kostede $20 og tog en igennem hele virksomhedens interessante historie med selvfølgelig en masse udstillede motorcykler.

Efter 2,5 time på museet havde jeg været det meste igennem og jeg var klar på at tage den sidste strækning på min rundtur her i USA for igen at vende tilbage til udgangspunktet. Efter kort tid på vejen begyndte det er stå Chicago på vejskiltene hvilket var en reminder for mig om at det snart ville være slut, en lille time senere krydsede jeg statsgrænsen til illinois og efter i alt 3 timers kørsel (inkl. kø kørsel) var jeg atter tilbage i Chicago.

WordPress Grid Gallery

Fair nok der var lige én ting som jeg ikke fik skrevet i gårsdagens indlæg og det var at jeg i går bookede en tur i en Travel Air E-4000 flyvemaskine fra 1929. Desværre var der for meget vind i går, så der var ingen fly der kom på vingerne. Men i dag havde vinden heldigvis lagt sig og da jeg ikke havde de helt store planer, andet end at køre her til Milwaukee hvor jeg sidder nu, så lettede jeg her til formiddag i en 86 år gammel Travel Air E-4000 fra Kansas, for at få en rundflyvning i ca. 15 min.

Min pilot var ikke af den kedelige slags, så da vi var kommet ud over markerne her i Wisconsin, viste han mig hvad dette gamle fly var i stand til, og her må jeg sige at det trods sin høje alder stadig kunne leverer noget af en fed rutsjebane tur.

Efter min rundflyvning tog jeg en lille tur rundt i museet igen og faldt i snak med Jim der arbejdede som frivillig på stedet. Da han kunne mærke at jeg havde interesse i flyvning tilbød han mig en guidet tur, som jeg selvfølgelig gladeligt tog i mod. Jim var fyldt med interessante historier omkring de mange udstillede fly og genstande og efter en time havde vi været det meste igennem. Så jeg tastede Milwaukee ind i min GPS, satte noget godt musik på anlægget og….ja du gættede rigtig, åbnede en kold Dr.Pepper og svingede ud på U.S. Highway 41 for at køre de 142 km ned til Harley-Davidson’s hjemby Milwaukee, eller som min kære farfar kaldte den, Millivovka.

WordPress Grid Gallery

For dem der har kendskab til flyvning vil måske vide at EAA (Experimental Aircraft Association) har hovedsæde her i Oshkosh og i samme bygning som deres kontor har de et museum der hylder eksperimentel luftfart med en udstilling af de mange forskellige eksperimentelle flyvemaskiner der er blevet lavet siden det første fik luft under vingerne 17. December 1903, her mener jeg selvfølgelig the Wright brothers fly “Wright Flyer”.

Museet havde faktisk en kopi af The Wright Flyer stående men da jeg ved at den originale står på National Air and Space Museum i Washington D.C…så den da jeg besøgte museet tilbage i 2009, så gik jeg ud fra at denne måtte være en kopi.

Men der var mange andre spændende maskiner at kikke på, jeg var blandt andet imponeret af flyet Voyager som var det første fly der fløj rundt om jorden uden at lande/tanke. Jeg kunne godt huske mediernes omtale af begivenheden tilbage i 1986, så det var spændende at se flyet, eller resterne af det (det var kun selve kroppen af flyet de havde stående).

Så jeg var godt underholdt det meste af dagen, en dårlig joke kunne være at sige at “tiden bare fløj afsted”… Men jeg brugte nu det meste af dagen der og fik også set deres afdeling af fly som stadig kommer på vingerne. Disse fly står i deres Pioneer Airport hangarer som er opført i rigtig 1920’erne stil og har deres egen græs landingsbane ude foran hvor der også lige stod en smuk C-47 Skytrain.

WordPress Grid Gallery

I dag omkring kl.11 krydsede jeg Mississippi floden for anden gang på denne tur og med det kunne jeg byde staten Wisconsin velkommen på min liste. Desværre var der vejarbejde på broen hvor jeg krydsede, så der var ikke mulighed for at stoppe for at fotograferer men på den anden side så bød vejret bestemt heller ikke til at fotografere…det væltede ned og havde gjort det hele morgenen. Jeg tog det som at staten Minnesota var ked af at sige farvel til mig, for da jeg var kommet en 10-15 kilometer ind i Wisconsin klarede det op.

Men Wisconsin blev stat nr. 32 på min liste og med en størrelse 4 gange større end Danmark og stort set samme befolkningstal så har befolkningen her rigeligt med plads…hvilket jeg bestemt også bemærkede på min tur i dag. Turen fra Rochester til Oshkosh blev gennemført på ca. 6 timer, men jeg valgte også at tage det stille og roligt samt at tage et smut forbi Necedah fugleresevat som jeg tilfældigvis kørte forbi.

Ellers bød dagen ikke på ret meget andet end kørsel her til byen med det specielle navn Oshkosh ved søen Winnebago.

WordPress Grid Gallery