Det måtte jo ske før eller siden og det blev så i dag, helt præcis kl. 12.04 at jeg kunne træde ind i staten North Dakota, hvilket så blev stat nummer 49 jeg har besøgt. Ja faktisk så var det et stort delmål der blev nået i dag, efter 25 års rejsen rundt, har jeg nu besøgt alle “Lower 48” stater. “The Lower 48” er en almindelig betegnelse for de 48 sammenhængende amerikanske stater, der deler en fælles grænse, det vi sige eksklusiv Alaska og Hawaii. Og med en tur til Hawaii tilbage i 2010 kan jeg nu se at der kun mangler én stat, nemlig Alaska.

Så et stort mål blev nået i dag og det blev fejret med en Dr.Pepper til mig og en sjat oktan 87 til min Kia, hvorefter jeg vendte snuden mod syd og kørte ned til byen Belle Fourche i South Dakota.

Ellers er der ikke sket det helt store i dag, har kørt en del ud af lige landeveje og selvom det er til stor morskab for mig, så er det ikke pokkers meget at skrive om. Men som jeg skrev om i gårsdagens indlæg, så ville jeg køre ind til Mount Rushmore i går aftes, for at opleve The Mount Rushmore Lighting Ceremony og som forventet så blev der smurt tykt på med amerikansk patriotisme, med Amerikansk historisk video, nationalsang og flag nedtagning. Men det var nu flot at se de 4 præsidenter i hvidt lys og med Karlsvognen (altså stjernetegnet) lige ovenover hovederne.

Det blev til en rigtig god nats søvn selvom Thor med sin hammer Mjølner trillede over himmlen, så snart jeg havde lagt hovedet på min pude. Men på trods af torden og lynild faldt jeg nu alligvel i søvn og sov godt til den lys morgen.
Dagens projekt var at køre tilbage op i bjergene for at bestige de to toppe Little Devils Tower, via the Cathedral Spires Trail og til sidst en tur til toppen af Black Elk Peak.
Det var et par meget hårde ture men beløndingen var anstrengelserne værd, på toppen af Little Devils Tower var der en 360 graders udsigt hvor man, takket været det fantastiske vejr, kunne se milevidt.
Vandreturen til toppen af Black Elk Peak, der er South Dakota’s højeste punkt, havde jeg faktisk gennemført tilbage i 2015 da jeg var her sidst. Dengang hed toppen dog Harney Peak men blev året efter ændret til Black Elk Peak. En ændring der blev lavet for at ære en hellig Lakota-spirituel leder, Black Elk, som modtog en betydningsfuld vision fra toppen som ganske ung. Navneændringen søgte også at fjerne navnet på en kontroversiel hær general, William S. Harney, hvis mænd begik en massakre på indfødte amerikanere i 1855.
Så jeg syntes da det var passende med det navneskifte + at toppen så skulle genbesøges. På nedturen mødte jeg en af de lokale, en sort slangede fætter der slangede sig ind under den sten jeg skulle træde på. Men jeg mødte også 3 gutter der også havde været på toppen. Vi faldt i snak og fulgtes de sidste 30 min tilbage til P-pladsen. De var rodeo ryttere og mente at det var meget for galt at jeg aldrig havde været til et sådan rodeo-show, nu hvor jeg har besøgt det meste af landet…så vi må se hvad fremtiden byder.
Vel retur i min lejer her på KOA kan jeg set at min GPS siger at dagens vandreturer op på de to toppe, har været på 26 kilometer…så jeg byder ind med den påstand at jeg får endnu en god nat i mit telt. Men inden den står på dyner og….nå nej soveposer og puder vil jeg endnu engang over til Mount Rushmore og se deres The Mount Rushmore lighting ceremony…det skal nok blive patriotisk 🙂

En god nats søvn i Chadron gjorde godt og efter et kort stop i det lokale Wallmart efter mad og drikke til mig samt et stop på Maverik tankstaationen efter noget drikkelse til min Kia, trillede jeg ud på Heartland Expressway nordpå. Landskabet var utrolig smukt, hvis man da kan finde skønheden i endeløse græsbakker, men jeg syntes det var et fantastisk landskab at køre i.

Gjorde et kort stop i bjergbyen Hot Springs for lige at strække benene. Kørte videre ind i bjergene og kom nu til Custer State Park, der er kendt for sine bisonokser. Jeg så dem og der var mange og selvom jeg havde set dem i Yellowstone i 2022, så var det nu stadig imponerende…men det var der åbenbart flere der syntes, der var i hvert fald trafikprop, så efter et ufrivillig stop i ca. 15 min mistede jeg tålmodigheden og vendte køretøjet og trillede nordpå i stedet.

Havde besluttet mig for at køre hele Needles Highway, en meget smuk og smal bjergvej i Black Hills National Forest. Det blev til utalige stops undervejs for at nyde de smukke udsigter. Jeg besøgte også området i 2015 men denne gang fik jeg muligheden for at køre hele Needles Highway. Vel nede fra bjergene igen, tjekkede jeg ind på Mount Rushmore KOA Resort, hvor jeg skal tilbringe natten i mit lille, men ualmindelig dejlige telt.

Dagen var dog stadig ung…eller mere præcis så var klokken 16 da jeg havde indfundet mig i min lejer. Så jeg besluttede mig for at køre et smut over til den nærliggende seværdighed, Mount Rushmore for lige at hilse på de (indtil videre) 4 præsidenter der er skåret ud af granitten af danske Gutzon Borglum….eller han havde i hvert fald danske forældre.

Nej nu må det da snart være slut…og ja det er det, der er faktisk kun 3 stater tilbage.

Men det er nu 15. gang jeg rejser til “The land of the free and the home of the brave” som de synger i The star-spangled banner (USA’s national hymne) og denne gang skulle jeg gerne få de sidste to stater på min liste, således at jeg gerne skulle have besøgt The Lower 48 + Hawaii = 49 af USA’s i alt 50 stater. Så jeg nærmer mig uden tvivl mit endelige mål, at besøge alle 50 stater i The United States.

Turen startede som så mange gange før i Billund, denne gang med et fly til München og derfra videre til Denver i staten Colorado. Efter 10 1/2 times flyvning i en Airbus A380-800, en første gang for mig i dette imponerende stykke flyvemaskine, satte den alle 22 hjul på landingsbanen omkring kl 13.45 lokal tid. Efter ca. 30 min i imigrationen, hvor de skulle se bevis på at jeg havde en returbillet (de vil åbenbart ikke have at jeg bliver) gik det videre til Hertz biludlejning hvor jeg fik en fin snehvid KIA K4, der bragte mig de ca. 15 km sydpå ned til mit hotel hvor jeg fik en god nats søvn…eller omkring 6 timer søvn, tænker det må være noget jetlag noget, siden at jeg ikke kunne sove længere.

Nå, men i dag rettede jeg så hjulene i en nordøstlig retning og endte efter ca. 480 kilometers kørsel i den lille by Chadron i staten Nebraska og jeps der fik jeg så lige en stat mere og Nebraska blev stat nummer 48.